I Skattekommissionens foreløbige udkast til skattereform står fagforeningsmedlemmer til at betale næsten hele regningen på afskaffelsen af mellemskatten

Fagforeningsmedlemmer - og i sidste ende fagforeninger og a-kasser - kommer til at bære en stor del af regningen for den skattereform, som regeringens skattekommission er ved at lægge sidste hånd på.
Fradrag for a-kasse- og fagforeningskontingent samt kørselsfradrag skal sænkes fra 33 til 25 procent, fremgår det af et udkast, som dagbladet Børsen er kommet i besiddelse af.
- Ja, det her ligger selvfølgelig lige til højrebenet for regeringen. Så kan de endnu en gang ramme fagbevægelsen, lyder den umiddelbare kommentar fra Reidar H. Kogstad, formand for Byggegruppen i 3F Aalborg.
- Det her vil få en del af vores medlemmer til at overveje deres fagforenings- og a-kassemedlemskab og give yderligere vind i sejlene til 'de gule'. Jeg vil på det kraftigste råde politikerne til at finde andre måder at finansiere de skattelettelser på, siger Reidar Kogstad til Arbejderen.
Forringelsen af fradragene svarer til otte milliarder kroner, eller næsten hele det hul på godt ni milliarder kroner, som Skattekommissionens forslag om at afskaffe mellemskatten giver i statskassen. Desuden vil Skattekommissionen hæve topskattegrænsen med 36.000 kroner, og sætte topskatten ned med 1,5 procentpoint.
Regeringen begrunder skattelettelserne med, at det vil skaffe flere i arbejde - eller i hvert fald få folk, der allerede er i arbejde, til at arbejde længere. Men det tvivler Reidar Kogstad stærkt på.
- Nu sender arbejdsgiverne jo folk hjem. Men de sidste år med fuld beskæftigelse har vores medlemmer da knoklet lige så meget som arbejdsgiverne bad dem om, og hvad de nu kunne holde til. Hvis der kommer fuld beskæftigelse igen, tror jeg det ville være det samme - skattelettelse eller ej, siger Reidar Kogstad.
Ifølge et groft overslag fra Danske Bank vil nettoskattelettelsen for en årsindkomst på 750.000 kroner være på knap 1900 kroner om måneden, men på kun godt 550 kroner om måneden for en typisk håndværkerindkomst på 400.000 kroner.
I alt skal skatten sænkes med 36 milliarder kroner. Resten finansieres ved at sænke rentefradraget fra 33 til 25 procent, øgede grønne afgifter og brugerbetaling, samt ved at ophæve dagbladenes - herunder Arbejderens - fritagelse for momsbetaling.