Banker og kreditforeninger får ret til uopsigelige, afdragsfrie statslån på tilsammen 100 milliarder kroner - uden krav om genudlån

Den bankpakke til anslået 100 milliarder kroner, som Folketingets partier minus Enhedslisten blev enige om søndag aften, indeholder ikke krav om, hvad banker og kreditforeninger skal bruge pengene til. Det er reelt en blankocheck til bankerne, vurderer Frank Aaen, økonomi og medlem af Folketinget for Enhedslisten.
- Parterne bag aftalen siger, det er 'af hensyn til samfundet.' Men der er ingen garanti for, at pengene går til fornuftige samfundsformål - der er faktisk ikke nogen som helst kontrol med, hvad de går til, understreger Frank Aaen
- De vil selvfølgelig blive brugt der, hvor bankerne vurderer, at de kan tjene mest. De kan gå til en ny Stein Bagger eller til spekulationer i udlandet, frygter Frank Aaen.
I bankernes organisation, Finansrådet, er der derimod stor tilfredshed med bankpakken.
- Bankerne kan dermed koncentrere sig om lån og kreditter til sunde, veldrevne projekter og kreditværdige kunder. Og dermed kan kreditpakken være med til at skabe grundlag for sunde udlån og mindske risikoen for en kreditklemme, siger Finansrådets formand Peter Schütze.
Med Bankpakke II får landets banker og realkreditinstitutter ret til at søge om et statsligt kapitalindskud. Det er et krav, at lånet skal bruges til at sikre bankens 'kernekapital', så den er bedre sikret mod at gå nedenom og hjem. Der er derimod ikke noget krav om, at banken skal øge sit udlån
Pengeinstitutterne må i lånets løbetid - som de selv bestemmer længden af - kun udbetale udbytte til aktionærerne i det omfang, det kan finansieres af overskuddet. Der er til gengæld ingen krav om begrænsninger af bankdirektørers grundløn - men de 'variable lønandele' må dog højst udgøre 20 procent af grundlønnen.
At der er tale om lån til bankernes kernekapital gør også ,at staten vil stå næstbagerst i køen til at få udbetalt tilgodehavende, hvis en bank alligevel går ned.
- Staten påtager sig dermed en meget stor risiko. Det er den største svaghed ved den nye bankpakke. Man kan sige, at staten giver et meget stort afdragsfrit lån. Først efter tre år vil staten tilskynde bankerne til at betale tilbage, men kan ikke kræve det, siger Finn Østrup, professor i finansiering på Copenhagen Business School, til DR Nyheder.
Banker, der søger om at få del i bankpakken, skal betale mellem ni og 11,25 procent i rente for lånet, alt efter hvor godt et papir, de vurderes til at være. Renterne kan dog trækkes fra i skat. Og hvis bankens reserver er brugt op, har banken ifølge de gældende regler slet ikke pligt til at betale renterne.