En tillidsmand med hjertet på rette sted, en forstående arbejdsplads, støtte fra TripleU og ikke mindst beslutningen om selv at gøre en indsats har ændret Dennis Christensens liv

Blikket i de blå øjne er fast, og det samme er stemmen, da Dennis Christensen skal sætte ord på, hvad TripleU har betydet for ham:
- Jeg havde siddet i lort til op over halsen, hvis ikke det havde været for TripleU. Der er taget hånd om min økonomi og min boligsituation, og jeg har noget at stå op til. Jeg har aldrig fået bedre hjælp.
Det er ellers mindre end ni måneder siden, Dennis Christensen og en kammerat tog sig sammen og stod i døren til det århusianske unge-projekt. Inden da gik tiden med at hænge ud med 'slænget'. Der var vendt op og ned på dag og nat. Med sølle syv års skolegang, et utal af kuldsejlede kommunale projekter bag sig og forsørgelse i form af kontanthjælp, tegnede fremtiden sig ikke for lys for den kun 20-årige århusianer.

En svær start
I dag slår Dennis Christensen sine folder på container-virksomheden Cargo Service på syd-havnen i Århus.
- Da jeg første gang stod her med udsigten til alle de her containere, følte jeg mig fuldstændig som Gummitarzan, fortæller han, mens øjnene løber nærmest hjemmevant hen over pladsen, hvor 100-vis af containere står stablet i snorlige rækker.
Dennis har i snart et halvt år arbejdet med at klargøre eller reparere containerne til lastbil- og skibstransport.
- Det var utroligt svært i starten. Bare det at komme tidligt ud af sengen hver morgen. Der var 17.000 ting, der var vigtigere, og som jeg hellere ville end tage på arbejde. Det kunne være, at jeg var kommet for sent i seng og syntes, jeg havde brug for to timer mere under dynen. I de situationer er jeg blevet meget bedre til at sparke mig selv i røven og komme af sted, lyder det bramfrit men ikke uden en vis stolthed i stemmen.

Plejesønnen
At der er sket noget siden starten på Cargo, kan Allan Pedersen bekræfte. Han har selv arbejdet på stedet i 27 år, er tillidsmand og har sagt ja til at være mentor for Dennis Christensen.
- Hjemme i min egen familie snakker vi om Dennis som min plejesøn, og selvfølgelig forpligter det at sige ja til at være mentor. Et er, at det gerne skulle gå godt her på arbejdet, og at Dennis har haft brug for støtte til at komme op om morgenen, møde til tiden og møde hver dag. Dennis har også haft brug for hjælp til at få sit liv i mere faste rammer, lyder det fra tillidsmanden.
Allan Pedersen indrømmer, at kollegerne skulle overbevises om, at det var 'værd at bruge' tid på Dennis.
- Heldigvis vender hænderne rigtigt på ham, og det er stor fordel, når man vil accepteres på en arbejdsplads. Og så har Dennis været et godt eksempel, fordi han har vist viljen til at gøre en indsats, siger Allan Pedersen med et anerkendende nik.

Brug for hjælp
Tillidsmanden er den daglige støtte i Dennis Christensens nye liv. Men indkøbschef i Cargo Service, Bjarne Elkjær Madsen, er tydeligvis også fortaler for at hjælpe unge som Dennis med at livet på ret kurs.
- Jeg må da indrømme, at det nok var nemmere at have sagt nej til at ansætte Dennis, fordi vi jo godt ved, at det kræver lidt ekstra i hverdagen. Men de fleste kender vel også til selv at have haft brug for hjælp eller kender nogen i sin omgangskreds, der har det.
Indkøbschefen betegner sig selv som 'gammel og smed'. Han er 63 år og har ikke selv børn. Alligevel er det tydeligt, at han forstår, at livet kun sjældent bevæger sig ad en lige og ubesværet vej.
- For år tilbage lod vi os overtale, i øvrigt også af Finn Andersen, til at ansætte en ung mand. Det gik ikke så godt. Når vi alligevel har sagt ja til Dennis, så er det, fordi vi håber, der kommer en god smed ud af ham. Hænderne er såmænd skruet godt nok på, slutter indkøbschefen.

En skovl er en skovl
Det er indtrykket at Dennis er faldet godt til på arbejdspladsen og han signalerer da heller ikke andet.
- Han falder fint ind i jargonen. En skovl er en skovl og en skidt knægt er en skidt knægt, lyder det fra mentoren, der har noteret, at der bliver stadig længere mellem de dage, hvor Dennis beklager sig over at have ondt et eller andet sted, som påskud for at holde lidt tidligere fri.
Pengene lokker, indrømmer Dennis.
- Det er i bund og grund ikke selve arbejdet, der betyder så meget. I starten betød det meget for mig om det var godt eller dårligt arbejde, nu betyder det mere, at jeg har nogle gode kolleger, og at jeg får en løn ind på kontoen.
- Det er fedt at tjene sine egne penge og opleve, at der faktisk er noget, jeg godt kan. Her på Cargo har jeg mødt andre, der som mig selv, ikke har et eksamensbevis at vifte med. Folk med en mangelfuld eller dårlig skolegang bag sig, der alligevel har formået at hutle sig igennem tilværelsen.
Dennis er helt tydeligt nået langt i kampen for at vende et tidligere udsigtsløst liv.
Indtil videre er han ansat på Cargo. Skulle det få en ende, er tanken om at gå i lære eller begynde på en uddannelse ikke mere så skræmmende.
- Mine grænser er helt sikkert flyttet i den tid, jeg har været her. Nu kan jeg godt se det fornuftige i at få en faglig uddannelse. Det tror jeg kan forklares med, at jeg igennem TripleU og her på Cargo har mødt nogle mennesker, der bakker mig op, lyder slutreplikken inden der bliver givet hånd til farvel.