Hvis regionerne ikke vil betale den pris, privathospitalerne forlanger, skærer ministeren igennem. Enhedslisten kræver en undersøgelse
En gang om året mødes Danske Regioner med privathospitalernes brancheforening, SPPD, for at forhandle hvor meget, regionerne skal betale, når de sender offentlige patienter videre til behandling i det private. Men det er en ulige forhandlingssituation.
Regeringen har nemlig besluttet, at priserne skal tage udgangpunkt i nogle urimeligt høje takster. Og hvis parterne ikke kan blive enige, skærer sundhedsministeren igennem og imødekommer de privates krav.
- Vi har ikke haft en normal forhandlingssituation. De private har bare kunnet læne sig tilbage under forhandlingerne og ved uenighed henvende sig til ministeren og på den måde få presset nogle attraktive priser igennem. Der har været et helt skævt konkurrenceforhold, og de private har fået helt urimeligt gunstige vilkår, fortæller formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S) til Ugebrevet A4.
I 2006 afgjorde daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) således en uenighed mellem Danske Regioner og SPPD ved at fastsætte priserne cirka fem procent under det offentliges takster. Det skete selvom mange fagfolk allerede på det tidspunkt talte om en overbetaling på 25-30 procent, fordi det offentlige har langt flere udgifter end privathospitalerne.
Enhedslisten kræver en uvildig undersøgelse.
- Vi vil vide, hvordan det kunne gå til, at ministeren i 2006 fastsatte prisniveauet åbenlyst for højt. Vi kræver også svar på, hvorfor der er gået flere år, før man er begyndt at tale om at undersøge taksternes rimelighed, siger sundhedsordfører Per Clausen til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278