De tyske erfaringer viser, at når man integrerer dagpenge- og kontanthjælps-systemet, så bliver det nødvendig også at indføre ens ydelser, siger tysk ekspert

Den 1. august overtager kommunerne de statslige dele af jobcentrene, herunder udgifterne til dagpenge og aktivering. Hvis det derefter går, som det er gået i Tyskland, vil det ikke vare længe, før også selve ydelserne 'kommunaliseres', og lægges ind under kontanthjælpsreglerne.
Det vurderer den tyske ekspert Matthias Knuth, professor på Institut Arbeit und Qualifikation, IAQ, Duisburg-Essen Universitet.
- Siden for for to år siden, da Danmark introducerede sin strukturreform, er Danmark og Tyskland blevet meget lig hinanden. Og jeres nuværende debat (om det énstrengede kommunale beskæftigelsessystem, red.) minder meget om den debat, vi har haft i Tyskland, oplyste Matthias Knuth på en høring mandag.

Dårlig tyske erfaringer
Høringen var indkaldt af de tre hovedorganisationer LO, FTF og AC for at belyse konsekvenserne af at samle indsatsen for såvel dagpenge- som kontanthjælpsmodtagere - såvel som finansiering af dagpenge og kontanthjælp - i kommunerne .
I Tyskland gennemførte man denne sammenlægning allerede 1. januar 2004, oplyser Matthias Knuth.
- Men man fandt hurtigt ud af, at for at sammenlægge servicen er det også nødvendigt at 'sammenlægge' ydelserne, forklarer den tyske arbejdsmarkeds-professor.
Det skete med den såkaldte Hartz IV-reform, som siden 2005 har begrænset dagpengeretten i den 'gamle' form til ét år, hvorefter man ryger over på det, der kaldes 'dagpenge II', men som i virkeligheden svarer til kontanthjælp.
- Tidligere var arbejdsmarkedets parter medbestemmende i beskæftigelsespolitikken på både nationalt plan, i de enkelte forbundsstater og regionalt. Nu foregår trepartssamarbejdet kun på det nationale plan, forklarer Matthias Knuth.
Ganske vist har fagforeningerne mulighed for også at deltage lokalt. Men det er frivilligt, og med en i forvejen svækket fagbevægelse er der ikke kræfter til at at gå ind i de mange hundrede lokale arbejdsmarkedsråd, forklarer Matthias Knuth.
- Vores nye system er lige blevet evalueret, og det viser sig, at de nye jobcentre er meget dårligere end de gamle til at skaffe folk i job - omkring 20 procent dårligere.

'Dagpenge' er kontanthjælp
'Dagpenge II' er en fælles ydelse til dagpengeberettigede arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, der vurderes til at kunne arbejde i mere end tre timer dagligt.
De sidstnævnte svarer nærmest til matchgrupperne 1-3 i det danske kontanthjælpssystem - altså de kontanthjælpsmodtagere, der vurderes i mere eller mindre grad at kunne påtage sig arbejde, og som derfor skal være tilmeldt et jobcenter.
'Dagpenge II' er en trangsbestemt ydelse. For at være berettiget til den, skal man ikke have for mange penge i banken, for stor en bolig eller en partner, der tjener for meget - regler, vi også kender fra det danske kontanthjælpssystem.

Parterne kobles af
Med i reformen er også de såkaldte 'eine euro-job'- supplerende deltidsjob, som de langtidsarbejdsløse/kontanthjælpsmodtagerne skal udføre for mellem én og to en halv euro i timen hos 'almennyttige' organisationer. Indtægten skal supplere dagpenge II-satsen, der er sat til noget nær eksistensminimum, eller hvad der svarer til godt 2500 kroner netto om måneden, når boligudgiften er betalt.
Matthias Knuths gennemgang af de tyske erfaringer med etableringen af et fælles énstrenget system for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vakte betydelig interesse blandt de mange fremmødte faglige tillidsfolk på mandagens høring.
Tråden blev efterfølgende taget op af flere af de danske oplægsholdere, blandt andet professor Per Kongshøj Madsen fra CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.
- De regionale arbejdsmarkedsråd får fremover nogle forholdsvis uklare roller. Arbejdsmarkedets parter bliver nærmest rådgivere uden indflydelse eller studiekredsdeltagere, om man vil, påpeger Per Kongshøj Madsen.
Der er stor risiko for, at partsindflydelsen med det enstrengede system vil forvitre yderligere, vurderer den aalborgensiske arbejdsmarkedsprofessor.
- Og måske ender det med, at nu kommunerne har det hele, så får de i sidste ende også a-kassedelen, spår Per Kongshøj Madsen.

Kommuner kan ikke
Professor Asbjørn Sonne Nørgaard, Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet, mener at kommunerne nærmest står overfor en umulig opgave, med den finansieringsstruktur der lægges op til i aftalen om det enstrengede system.
- Det hedder i aftalen, at 'kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering af forsikrede ledige. Man kan så spørge: Gør de? Kan de? Vil de? Ja, Kommunernes Landsforening ville. Men vil regeringen, når det går galt? For det gør det!
Kommunerne er simpelt hen ikke tilstrækkeligt store 'risiko-fællesskaber', når arbejdsløsheden stiger, og ikke mindst når den rammer ujævnt mellem kommunerne, vurderer Asbjørn Sonne
- Der står ganske vist i aftalen, at der skal tages hensyn til en sådan skæv udvikling. Kommunerne kan for eksempel blive friholdt for udgifterne til forsikrede ledige 'i et antal uger i starten.' Hvor mange uger? Der kan tages 'særlige hensyn' til små ø-kommuner og kommuner, hvor store eller mange arbejdspladser nedlægges på samme tid. Hvilke hensyn? Der kan laves 'justeringer' i udligningssystemet. Hvilke justeringer?

Cirklens kvadratur
Det er en ligning med mange ubekendte, kommunerne begiver sig ud i - noget nær den uløselige ligning om cirklens kvadratur, vurderer Asbjørn Sonne.
- Der åbnes for så mange incitamentsmodeller og særordninger, at vi nærmer os tiden, før den nuværende model blev indført i slutningen af 50`erne med a-kasser, der får statstilskud til dagpengeudgifterne. Før den tid var der også a-kasser, der ikke kunne klare dagpenge-finansieringen, når arbejdsløsheden steg. Det blev klaret med et utal af særlove og indviklede regler. Den tid kan meget vel vende tilbage nu, advarer Asbjørn Sonne.

Det enstrengede system
Aftalen om det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem blev indgået i november mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance som en del af finanslovsaftalen for 2009. Aftalen træder i kraft 1. august i år.
Ifølge aftalen overtager kommunerne alle udgifter til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af forsikrede arbejdsløse. A-kasserne bevarer dog selve udbetalingen af dagpenge, samt opgaven med rådighedsvurdering og afholdelse af CV-samtaler med forsikrede arbejdsløse.
Der indføres økonomiske incitamenter for kommunerne til at få arbejdsløse i arbejde. Kommunerne skal for eksempel betale 65 procent af udgifterne til 'passive' arbejdsløse, men kun 35 procent for en arbejdsløs i aktivering.