Fogh brugte gårsdagens euro-høring til at argumentere for, at SF`s krav til dansk tilslutning allerede er opfyldt. EU-kommissær varslede nye krav til euro-landene
Euro-samarbejdet er så fleksibelt og liberalt, at SF sagtens kan sige ja til dansk deltagelse.
Sådan lød budskabet fra statsminister Anders Fogh Rasmussen i går på Europa-udvalgets euro-høring på Christiansborg.
SF har krævet tiltag mod spekulation, høj arbejdsløshed og satsning på klima og grøn teknologi.
Men sådan fungerer det allerede i dag, lød argumentet fra statsministeren
- Rammerne og reglerne for euro-samarbejdet understøtter vækst og beskæftigelse, sagde Anders Fogh Rasmussen,
- Der er næppe tvivl om, at euro-landene fremover vil forstærke deres politiske samarbejde yderligere, også på områder, der ikke er snævert knyttet til euroen. På længere sigt er det muligt, at også emner som for eksempel handelspolitik, udviklingssamarbejde og klimapolitik vil blive drøftet i euro-gruppen, erklærede statsministeren.
- Så min konklusion er klar: Vi kan vælge mellem en fastkurspolitik med indflydelse ved at være med i euroen eller en fastkurspolitik uden indflydelse ved at stå uden for euroen, sluttede Anders Fogh.
Den svenske socialdemokrat Leif Pagrotsky, tidligere økonomisk rådgiver i Göran Perssons regering, fortalte, at Sverige har haft både større vækst og lavere inflation siden landets opgivelse af fastkurspolitikken i midten af 90`erne
EU`s økonomikommissær Joaqu’n Almunia deltog også på høringen. Han mener, at ti år med euro har styrket euro-landenes økonomi og sat 16 millioner flere i arbejde.
Per Clausen fra Enhedslisten ville gerne have en forklaring på, hvordan det kunne være at euro-landene både har haft højere arbejdsløshed og lavere vækst end for eksempel Danmark og Sverige, der står uden for euro-samarbejdet. Men det mener økonomikommissæren ikke, har noget med euroen at gøre.
Almunia slog samtidig fast, at kravene til samordning af Euro-landenes finanslove i fremtiden vil blive meget skrappere.
- Vi skal have styrket budgetovervågningen. Vi må videre, end bare til at se på om der er budgetunderskud, og i stedet analysere og diskutere hvordan budgetterne bliver brugt, lød hans fremtidsudsigter for Euroland.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278