På trods af stigende arbejdsløshed henter arbejdsgivere stadig arbejdskraft i udlandet - oven i købet med støtte fra staten

Trods stigende arbejdsløshed og økonomisk afmatning arbejder en statsbetalt jobformidling stadig med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder.
Det er især den veluddannede arbejdskraft som it-specialister, forskere, elektrikere og ingeniører, der er bud efter, lyder det fra Workindenmark, som består af tre jobcentre i Århus, Odense og Høje Tåstrup.
Hele Workindenmark-projektet er en del af regeringens handlingsplan for international rekruttering, som officielt blev skudt i gang den 1. oktober sidste år.
Centrene er bemandet med 33 ansatte. De skulle i går håndtere 68 stillingsopslag som var lagt ud på deres jobportal. To dage tidligere var der 93 opslåede stillinger.

Dyrt beskæftigelses-projekt
- Det er et temmelig dyrt beskæftigelsesprojekt. Så mange ansatte til så få jobopslag. Det er vild luksus, lyder det uden tøven fra Peter Bæk, formand for 3F Transport, Logistik og Byg i Århus.
- Vi mener udviklingen med daglige meldinger om fyringer og virksomhedslukninger har overhalet projektet. Det vil være på sin plads at geare det ned. Vi har lige fra start haft svært ved at se ideen og haft svært ved at forstå, hvorfor man ikke kan bruge de sædvanlige formidlingsveje. Det er tydeligvis ikke arbejdsgiverne i vores brancher, der opslår ledige stillinger på Workindenmark. Og jeg tror ikke de kommer til at gøre det.
Perter Bæk tror heller ikke på, at den statsstøttede jobformidling kan forhindre plat og svindel i byggebranchen.
- Dem, der kun er ude efter billig arbejdskraft, der arbejder på dårligere vilkår end de ellers udmærkede kollektive danske overenskomster, vil ikke benytte jobportalen. De finder deres folk på andre måder.
Den århusianske fagforening har holdt øje med projektet fra start, og vil blive ved med det, forsikrer Peter Bæk.
- Vi vil holde øje med, om der kommer folk hertil på bekostning af vores arbejdsløse medlemmer. Ikke fordi vi har noget mod udenlandsk arbejdskraft, men vi vil ikke stå på sidelinjen og se på, at de tager arbejde fra vore medlemmer, og da slet ikke, hvis det sker på løntrykkervilkår.

Fem ingeniørjob
Ingeniørerne er en af de grupper, som endnu ikke er hårdt ramt af arbejdsløsheden, og skulle dermed høre til en af målgrupperne for Workindenmark. Alligevel er der ikke mange opslåede job.
- Noget kunne tyde på, at arbejdsgiverne ikke har behov for den her jobportal, eller at de slet ikke kender til den. Det er da lidt pinligt, siger Morten Thiessen, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Ingeniørforeningen IDA til Arbejderen med henvisning til de fem ingeniørjob, der i går var slået op på Workindenmarks jobportal.
Ingeniørforeningen har cirka 70.000 medlemmer, men anslår at der mangler 2.000 ingeniører for at dække det aktuelle behov på det danske arbejdsmarked.
- Og vi har ikke mange arbejdsløse at tage af. Da vi gjorde tallet op i december sidste år, var det kun 1,3 procent af vores medlemmer, der var uden arbejde. Jeg vil ikke afvise, at krisen på et tidspunkt også kommer til at sætte sig tydeligere igennem blandt ingeniørerne, men det er ikke situationen lige nu. Vores arbejdsløse medlemmer finder let noget nyt at rive i.

Demografi
Maria Nørby, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, indrømmer, at Workindenmark ikke er upåvirket af den nuværende krise.
- Det er klart, at de nye centre ligesom det øvrige beskæftigelsessystem må forventes at være berørt af, at der er en konjunkturnedgang i Danmark og verden som helhed. Vi må forvente at der samlet set kommer en lavere tilgang af job hvis virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft fra udlandet falder, siger hun til Arbejderen
Samtidig understreger hun, at Workindenmark centrene ikke er begrundet i, hvor mange job der dags dato ligger i jobbanken.
- Centrene er mere begrundet i, at vi uanset konjunkturerne kommer til at mangle arbejdskraft i Danmark. Det skyldes den demografiske udvikling. Indsatsen skal hele tiden målrettes de områder, hvor der mangler arbejdskraft. Selv om ledigheden stiger er der fortsat mangel på arbejdskraft, for eksempel indenfor det offentlige, mener kontorchefen.

Måske pengene værd
Morten Thiessen fra Ingeniørforeningen synes, at ideen om, at der kun skal være én indgang til det danske arbejdsmarked er udmærket. Men han har svært ved at se, at Workindenmark kan overflødiggøre de netværk, som IDA selv opbygger til universiteter rundt om i verden, aktuelt i Indien.
- Om Workindenmark har været pengene værd, vil vise sig i 2012, når projektperioden slutter. Lige nu er der brug for et gedigent løft. Sker det, og bliver ideen bredt mere ud, kan det dog godt forsvares, lyder det fra Morten Thiessen.
Frem til 2011 er der på finansloven afsat 54,1 millioner kroner til finansiering af de samlede aktiviteter under Workindenmark.