Jobcentrene sætter ind med straks-aktivering af syge - døende er dog undtaget. Metal Horsens advarer om, at lægefaglige vurderinger sættes ud af kraft

af Hans Brinkmann
I huj og hast sætter jobcentre landet over gang i forsøg, hvor syge skal møde til ugentlige jobsamtaler og i mindst ti timers aktivitet, som jobcentret finder passende.
Forsøget skal forberede indkøringen af trepartsaftalen og er samtidig en forløber for regeringens nyeste udspil, hvor der lægges op til, at alle samtlige landets syge skal møde til samtaler på jobcentrene hver tredje måned.
Populært sagt er det kun folk, der er så syge, at de ikke kan slæbe sig ned på jobcentret, som kan slippe. De fleste får et tilbud, 'som de ikke kan sige nej til', som jobcenterchefen i Svendborg har forklaret den lokale presse.
Hvis man udebliver eller nægter at tage imod tilbuddet, så risikerer den syge at miste sine dagpenge.
Sytten jobcentre landet over deltager i projektet, hvor tilfældigt udvalgte syge og fleksjobbere udvælges til at deltage i en fire måneders periode. Udover den ugentlige samtale på jobcentret skal de senest fire uger efter start deltage i såkaldt 'aktive tilbud' mindst ti timer om ugen.
Det aktive tilbud kan bestå af en delvis raskmelding, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller et forebyggende og afklarende tilbud.
Det forebyggende og afklarende tilbud kan for eksempel være fysisk træning, kostvejledning eller henvisning til psykolog eller coach. Det er jobcenteret, der tager stilling til, hvilke tilbud den enkelte har behov for. Der skal dog være tale om 'rimelige og relevante' tilbud, som det hedder.
Deltagerne udvælges blandt dem, som bliver sygemeldt fra nu og frem til april. Nogle grupper af meget syge og døende fritages fra at deltage.
Succeskriterierne er lysende klaret: Etteren er ud af offentlig forsørgelse og i arbejde, toeren er en deltids raskmelding, sidste mulighed er at deltage i et aktivt tilbud. (Som nævnt skal det lægeligt dokumenteres, at den syge ikke kan deltage i mindst ti timers aktivt tilbud om ugen.)

Fagbevægelsen kan finde det anstødeligt
I Jobcenter Horsens er man helt på det rene med, at projektet kan virke anstødeligt på fagbevægelsen. Derfor har man skrevet til de lokale fagforeninger og tilbudt dem at være med til de ugentlige samtaler.
- Vi er klar over, at det kan virke anstødeligt, derfor har vi tilbudt fagbevægelsen at deltage. Men projektet handler ikke om mistillid eller om at stramme skruen, siger projektleder Annette Duedal.
- Det handler om at lave aftaler om at vende hurtigt tilbage. I den nuværende situation, er der mange sygemeldte, som frygter hvad der sker. Nogen har svært ved selv at kontakte arbejdspladsen, dem kan vi hjælpe med kontakt til arbejdspladsen og en eventuel delvis tilbagevenden, siger hun.
Hun pointerer, at forsøget giver nye muligheder for tilbud som for eksempel adgang til fysioterapi eller psykologhjælp.
- Kun fantasien og samarbejdet sætter grænser for, hvad vi kan sætte i gang for at hjælpe den syge tilbage, siger Anette Duedal.
Men uanset de gode hensigter, så er der jo tale om et tilbud, man ikke kan sige nej til?
- Det er rigtigt, som udgangspunkt kan man ikke sige nej, hvis man ikke tilhører en af de grupper, som er undtaget. Hvis man siger nej, så kan sanktionen blive, at man får stoppet sine sygedagpenge. Men jeg vil understrege, at det ikke handler om at gøre folk mere syge men om at hjælpe dem. Det er altid en individuel afvejning, om det er muligt at presse dem, siger hun.
Indtil nu har en lægerklæring været nok til at afgøre, at man er syg. Men hvem er det, jeg nu skal til møde hos på jobcentret, som har til opgave at presse mig til at blive rask?
- De skal også hjælpe. Der er tilknyttet et team til projektet. Der er en beskæftigelsesrådgiver, som skal tage samtalerne med de 55 sygedagpengemodtagere, som er med i projektet i Horsens. En anden beskæftigelsesrådgiver tager sig af de 49, der er visiteret til fleksjob, siger Annette Duedal.
Men de er jo ikke læger, alligevel skal de tage stilling til, om jeg er rask nok til et tilbud, som jobcentret i sidste ende selv beslutter?
- Vi har tilknyttet en lægekonsulent til projektet, som kommer ind over sagerne, og vi kan indkalde yderligere lægelige vurderinger. Vi har flere tiltag, blandt andet har vi et lægeligt samarbejde, hvor nogle praktiserende læger er inde en gang om ugen for at tale om deres patienter. Nogen læger mener, at en delvis raskmelding i nogle tilfælde kan være en kæmpe hjælp til at fastholde syge på arbejdspladsen, siger Anette Duedal.

På kanten af loven
A-kasseleder i Metal Horsens, Erik Olesen er betænkelig og bekymret over projektet.
- Ingen bliver raske af at møde til samtale på jobcentret. Det er en ubehagelig form for pres og chikane af de syge fra kommunens side, siger han.
- Det kan være o.k. for nogle, at værkføreren ringer og spørger, hvordan det går, de oplever, at de er savnet på arbejdspladsen. Men man er ikke savnet på et jobcenter. I realiteten er samtalerne helt unødvendige og et unødigt pres på den gennemsnitlige sygemeldte. Man skal være heldig, hvis man kan rende en eller to op, der hænger fast i systemet, siger Erik Olesen.
- Den måde, det foregår på, er absolut frastødende. Det udvikler et kynisk menneskesyn hos sagsbehandlerne. Det handler ikke om at hjælpe men om at nedbringe dagpengeudgifterne. Det er det, de bliver målt og rost for, siger han.
- Hvis man begynder at stoppe dagpenge til syge, som ikke tager mod 'tilbuddet', så sætter man det lægefaglige ud af kraft. Situationen for den syge bliver, at det er kommunen eller en privat aktør som bestemmer, om han er syg nok til ikke at gøre, som jobcentret har bestemt. Det er på kanten af lovgivningen, og kan krænke retssikkerheden, siger Erik Olesen.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside.

Private skal på banen
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil tillade kommunerne at overlade myndighedsopgaver til private firmaer i sager om sygedagpenge.
Forslaget møder kraftig kritik far HK/Kommunal.
- At sager om sygedagpenge er forankret i det offentlige som myndighed sikrer jo borgerne nogle helt fundamentale rettigheder. Det handler blandt andet om, at borgerne er sikret mulighed for aktindsigt, mod misbrug af personfølsomme oplysninger og med garantier for, at de får de ydelser, som de er sikret ifølge lovgivningen, siger Claus Gahrn, næstformand i HK/Kommunal.
Fagforeningen henviser til Holland, som har dårlige erfaringer med at privatisere indsatsen på jobcentrene og nu er på vej tilbage til et offentligt system.