Stadig færre vælger at være medlem af en a-kasse. Især de unge har sparet pengene og kommer nu i klemme, hvis de bliver fyret

Daglige meldinger om virksomhedslukninger og massefyringer har sat gang i debatten om medlemsskab af a-kasserne.
Igennem flere år er det samlede antal medlemmer af de statsanerkendte a-kasser faldet markant. Den 1. december 2006 var der 2.257.265 medlemmer. To år senere viser Arbejdsdirektoratets statistik 2.206.348, altså et fald på 50.917 medlemmer.
Ifølge en opgørelse fra FAOS er andelen af arbejdsløshedsforsikrede i arbejdsstyrken faldet fra 80 procent i 1995 til 70 procent i 2008. Dermed står næsten hver tredje uden for a-kasserne.
Det er der ifølge Ebbe Sommer Hansen, Chefkonsulent i AK-Samvirke, mange forklaringer på:
- Der er demografien, altså at der er mange ældre lønmodtagere, der forsvinder ud af arbejdsmarkedet. De unge, der erstatter dem, melder sig ikke i samme antal ind i en a-kasse. Den unge generation uddanner sig længere tid og imens er arbejdet sekundært.
- Og så tilhører de unge en generation, der aldrig eller kun i beskedent omfang har oplevet perioder med massefyringer. De har kun oplevet konjunkturerne gå én vej, opad, siger chefkonsulenten fra a-kassernes interesseorganisation, til Arbejderen.

Surt at stå i a-kasse
Han mener også, at omfattende ændringer af dagpengelovgivningen gennem de sidste 10-12 år har påvirket medlemstallet. Ændringer, der har gjort det mindre attraktivt at melde sig i a-kasse for at forsikre sig i tilfælde af arbejdsløshed.
- Retten til at modtage supplerende dagpenge blev forringet betydeligt så sent som sidste år. Igennem årene er det blevet sværere at blive berettiget til dagpenge, og den tid, man kan modtage dagpenge som arbejdsløs, er blevet kortere, lyder det fra Ebbe Sommer Hansen.
Han er ikke i tvivl om, at især de unge udgør den største gruppe blandt dem, der har valgt a-kassen fra.
- Der er foretaget en række stramninger overfor de unge forsikrede ledige, der gradvist har gjort det surere og surere for dem at stå i en a-kasse, siger han med konkret henvisning til ungeindsatsen fra 1996, som halverer dagpengene for unge under 25 år efter et halvt års arbejdsløshed.
Det mener han kan aflæses direkte i den aldersmæssige sammensætning i a-kasserne, hvor der ikke findes ret mange medlemmer under 30 år. Men så snart de bliver ældre, og typisk stifter familie og får hus, så øges incitamentet for at forsikre sig, fastslår konsulenten.

De unge ufaglærte
Kim Simonsen, formand for HK/Danmark og formand for forbundets a-kasse, er sikker på at den samme tendens slår igennem hos HK.
- Jeg har ingen videnskabelig rapport, men det er min klare opfattelse, at mange unge under 30 år aldrig har hørt ordet krise. Der har været arbejde til alle. Passede det ene job ikke, så fandt de et andet. De unge har ikke haft brug for at forsikre sig og vel også set deres snit til at spare nogle penge. Nu mærker de konsekvenserne. Det kan vise sig at være nogle dyrt sparede penge, siger HK-formanden til Arbejderen.
AK-Samvirke kan imidlertid finde videnskabeligt belæg for de unges fravalg af a-kassen. I 2006 lavede CASA en rapport for a-kasserne, hvor netop argumentet om, at de ikke havde brug for at forsikre sig, var ét blandt flere.
Kim Simonsen bekymrer sig ikke mindst for de unge, der har benyttet de gode tider på arbejdsmarkedet til at arbejde i stedet for at få en uddannelse.
- De har arbejdet uafbrudt, siden de forlod folkeskolen. Vi ved, at fyringerne først rammer de ufaglærte, og det vil være de ufaglærte, der får sværest ved at få arbejde igen, når konjunkturerne vender igen, mener Kim Simonsen.
Argumenterne om dårlig dækningsgrad, skærpede rådighedsbestemmelser og lignende har Kim Simonsen ikke hørt nær så ofte fra de unge. Det tror han skyldes, at de ikke har sat sig ind i reglerne, fordi de end ikke har været tæt på at overveje medlemsskab.

Kortsiget
Organisatorisk næstformand i 3F Ungdoms Landsungdomsudvalg, Tejs Lund, kender alt for godt forklaringerne fra de unge for ikke at melde sig i a-kasse.
- De svarer, at det ikke kan betale sig, fordi de bare kan gå ind på fabrikken ved siden af og få nyt arbejde, siger han til Arbejeren.
Andre har peget på, at det var for besværligt. Ifølge Tejs Lund går det mest på det meget omtalte krav om at skulle søge fire job om ugen for at stå til rådighed og være berettiget til dagpenge. Andre har brugt økonomien som argument.
- De har nok vidst, at man ikke kan leve af kontanthjælp, men har kunnet se, at de på kort sigt kan spare penge til a-kassekontingent. Jeg er sikker på at mange af dem får en brat opvågnen, når de finder ud af at de måske heller ikke kan få hjælp fra det offentlige, siger Tejs Lund.