Regeringen har benyttet høj beskæftigelse til at stramme på dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Nu er tiden inde til at lempe reglerne igen, mener LO

Har man været i ordinær beskæftigelse i et halvt år, så skal man have ret til dagpenge, hvis man fyres fra sit job.
Sådan lyder et forslag fra LO, der vil have lempet de nugældende regler om, at der skal mindst et års beskæftigelse inden for tre år til for at være dagpengeberettiget.
- Regeringen og et flertal i Folketinget har med henvisning til den gunstige beskæftigelsessituation benyttet muligheden for at stramme op på dagpengelovgivningen og også reglerne for at modtage kontanthjælp. Nu går udviklingen den anden vej, og så er de forpligtet til at tilpasse regelsættet til den situation på arbejdsmarkedet, siger LO-formand Harald Børsting til Arbejderen.
LO mener, det er nødvendigt at gøre en ekstraordinær indsats for at undgå, at alt for mange familier ender i en håbløs økonomisk situation. Samtidig indrømmer Harald Børsting, at forslaget om lempelse af optjeningsretten ikke hjælper de lønmodtagere, der har 'spillet højt spil' ved at undlade at melde sig i a-kasse, og som nu i tilfælde af en fyreseddel risikerer heller ikke at kunne få hjælp fra det offentlige.
- Men vi kan i det mindste samle de lønmodtagere op, som har nået at melde sig i a-kasse i løbet af efteråret 2008 et halvt år tidligere, understreger Harald Børsting.

Højere dagpenge
LO har tidligere foreslået at hæve dagpengesatsen. Det skete sidste år på baggrund af en opgørelse af dagpengenes værdi.
En opgørelse fra oktober 2008 viste, at dagpengene i løbet af de sidste 25 år er blevet 25 procentpoint mindre værd. Det vil sige, at den gennemsnitlige kompensationsgrad for LO`s medlemmer er helt nede på 52,4 procent. For mange akademikere er dækningsgraden endnu lavere.
Det nye forslag fra LO er blot ét af flere, der i denne tid dukker op, i et forsøg på at afbøde virkningerne af krisen og den situation, at tusindvis af arbejdsløse risikerer at stå uden nogen som helst form for forsørgelse, fordi de har undladt at melde sig i a-kasse. Helt nye tal viser, at omkring en fjerdel af dem, der befinder sig på arbejdsmarkedet, har fravalgt medlemsskab af en a-kasse. Det svarer til 727.000 lønmodtagere.
Enhedslisten står også klar til at hjælpe de arbejdsløse.
- Arbejdsløshed betyder ofte økonomisk ruin for den enkelte og dennes familie. Vi skal hjælpe dem, som allerede er ramt af krisen. De arbejdsløse skal have hævet dagpengene, og familier der rammes af tvangsauktion skal have hjælp fra det offentlige til at blive i deres bolig. Det er jo ikke deres skyld, at der er økonomisk krise, siger Frank Aaen, Enhedslistens finansordfører.
Konkret foreslår Enhedslisten dagpengene sat op til max. 30.000 kroner om måneden.
- Det er kun én side af problemet, at de, der har undladt at melde sig i a-kasse kommer i problemer. Det samme gør de mange lønmodtagere, der har forsikret sig. De bliver ramt af den manglende regulering af dagpengene. Det siger sig selv, at kun de færreste kan klare at gå fra en løn på 400.000 kroner og ned på dagpenge, siger Frank Aaen til Arbejderen.
Med en forhøjelse af dagpengene til 30.000 kroner mener Enhedslisten, at understøttelsen igen nærmer sig et 'anstændigt' niveau. Samtidig vil det betyde, at dagpengedækningen nærmer sig de 90 procent af den tidligere løn, som var intentionen i loven, påpeger finansordføreren.

Frit lejde
Enhedslisten vil støtte LO i forslaget om at lempe på reglerne for at blive berettiget til dagpenge. Frank Aaen erkender, at det ikke løser problemet for dem, der intet økonomisk sikkerhedsnet har.
- Derfor skal kontanthjælpsreglerne også ændres væk fra, at folk skal spise murstenene og ikke må være gift for at få hjælp fra det offentlige. Vi foreslår, at man fjerner reglerne om, at man skal modregne eventuel ægtefælles indtægt, som det er tilfældet i dag.
Socialdemokraterne, eller rettere partiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører Thomas Adelskov, har også forsøgt sig med et forslag. Forslaget, der har fået tilnavnet 'frit lejde', går ud på at give lønmodtagere en måned til at melde sig ind i en a-kasse. Hvis de herefter blev fyret, skal de allerede næste kvartal kunne få dagpenge.
Forslaget er foreløbig sendt til tælling af Thomas Adelskovs egen partiledelse. Heller ikke Harald Børsting synes om forslaget.
- Nu er det heldigvis de fleste, der har sørget for at blive forsikret i tide. Og jeg har den holdning, at det vil være, for at sige det rent ud, at pisse på dem, der i årevis har betalt til en solidarisk forsikringsordning, hvis man nu går ind og holder dem skadesfri. Dem, der mere eller mindre bevidst har valgt a-kassen fra, må tage konsevensen af deres valg, lyder det fra LO-formanden.
Formand for HK/Danmark, Kim Simonsen, bryder sig ikke om frit lejde modellen.
- Det vil svare til at tegne en brandforsikring, når først huset er brændt. Det holder ikke og desværre er der nogle, der kommer i klemme, fordi de har satset på, at de gyldne år ville vare ved. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at der er brug for alternative løsninger, siger HK-formanden til Arbejderen.
Også han støtter LO`s forslag om at sætte optjeningsperioden ned til det halve.

Det kan du få i dagpenge:
Din dagpengesats bliver beregnet ud fra din løn for de seneste 12 ugers/3 måneders arbejde.
Du kan som fuldtidsforsikret få udbetalt max. 90 procent af din tidligere løn, men dog højst 725 kr. om dagen eller 3.625 kr. for en arbejdsuge på fem dage.
Er du deltidsforsikret kan du højst få udbetalt 483 kr. om dagen. Dvs. 2415 kr. pr. uge.
Kilde: AK-Samvirke

Det betaler du:
Kontingentet til a-kassen består af et obligatorisk bidrag. Beløbet er bestemt af Folketinget og er ens for alle a-kasser. Beløbet udgør 290 kroner om måneden.
Her ud over opkræver den enkelte a-kasse et bidrag til dækning af administration. Beløbets størrelse varierer fra a-kasse til a-kasse.
Endelig kan kontingentet bestå af et frivilligt efterlønsbidrag, der 1. januar 2009 var på 423 kroner om måneden uanset a-kasse.
Kilde: AK-Samvirke