Inger Marie Frandsen er for syg til at arbejde. I et år har hun ventet på at få førtidspension. I tirsdags gik hun til borgmesteren og krævede handling

- Nok er nok.
Sådan lyder det fra 58-årige Inger Marie Frandsen fra Randers, som har ventet i et år på at få tilkendt førtidspension. Hun er ude af stand til at arbejde på grund af dårligt hjerte.
Hun er så træt af at vente, at hun besluttede at gå direkte til toppen. I tirsdags mødtes Inger Marie Frandsen med borgmesteren i Randers Henning Jensen Nyhus og socialdirektør Knud Aarup.
- Det mest positive, der kom ud af mødet, er, at jeg nu kan fortsætte på sygedagpenge. Og så tror jeg da, at det hele kommer til at gå lidt hurtigere nu, siger Inger Marie Frandsen til Arbejderen efter mødet.
Ellers stod hun til at ryge ud af sygedagpengesystemet om godt en måneds tid.
- Det betyder jo, at man går og spekulerer over, hvad der så skal ske. Uvisheden er så hård. For det er jo ikke sådan, at kommunen kommer og betaler huslejen, erklærer Inger Marie Frandsen.
Hun har lidt af dårligt hjerte i en årrække, er blevet opereret flere gange og har i dag pacemaker. I over 38 år har Inger Marie Frandsen arbejdet som plejer på psykiatrisk Hospital i Risskov. I 2005 var helbredet så skidt, at hun blev tilkendt fleksjob og fik sat arbejdstiden ned til 28 timer. Da det blev for hårdt, blev tiden sat ned til først 24 og siden 20 timer.
- Men det gik slet ikke. Jeg var stresset og kunne ikke holde til det. Bare det at gå op ad trapper eller tage en opvask er hårdt, forklarer Inger Marie Frandsen.
Da hun foreslog, at få arbejdstiden sat ned til 16 timer, sagde den praktiserende læge stop og sygemeldte hende den 17. januar sidste år. Samtidig blev der sendt en ansøgning om førtidspension.
Der gik fire måneder, uden at der skete noget som helst i sagen. Så blev Inger Marie Frandsen indkaldt til samtale med et privat firma, som jobcentret havde hyret. De mente, at hun var fejlplaceret (siden viste det sig, at hun var blevet forvekslet med en anden person) og lovede at undersøge sagen. Det var ikke sket, da hun en måned efter var til endnu en samtale.
Da hun ringede i juli, et halvt år efter at ansøgningen var indsendt, fik hun at vide, at hun nu var sendt tilbage til jobcentret. Det private firma er i øvrigt netop blevet fyret på grund af mange klager.
I august ringede en sagsbehandler fra jobcentret og sagde, at nu skulle der laves endnu en jobprofil, det skete tre måneder senere den 24. november.
- Jeg er simpelthen så mør efter det forløb. Det har kostet meget blod og tårer, erkender Inger Marie Frandsen.
Hun er glad for, at borgmesteren var så venlig og imødekommende, men kan samtidig fortælle, at han ikke kunne eller ville ændre på, at hun nu skal have lavet en såkaldt socialpsykologisk erklæring og skal en tur omkring reva-centret, før kommunen kan tage endelig stilling til, om hun kan få førtidspension.
- Med det jeg har gjort, håber jeg, at jeg kan være med til at forhindre at andre kommer ud for det samme som jeg. Det har været et umenneskeligt forløb, et meget stort psykisk pres, fortæller Inger Marie Frandsen.
Hun fortæller stille, at både hendes far og bedstefar døde tidligt på grund af dårligt hjerte. For nogle år siden mistede hun en søn af samme grund.
- Så det er jo ikke bare pjat, lyder den afsluttende konstatering.