Kapitalfonde er hverken værre eller bedre som arbejdsgivere end andre virksomhedsejere. Men EU bør dæmme op for fondenes aggressive skattetænkning, mener LO

Kapitalfonde har fået ry for at være nogen slemme nogen, der opkøber virksomheder for penge, de har lånt med garanti i de selvsamme virksomheder, for så derefter at tømme dem for alle værdier og overføre pengene til fondens aktionærer. Men sådan forholder det sig slet ikke ifølge en ny LO-rapport.
Fondene har i mange tilfælde reddet virksomheder i økonomisk nød, og mange typer af kapitalfonde har generelt en positiv samfundsøkonomisk effekt, da de er med til at stille risikovillig kapital til rådighed for virksomheder, kan man læse i rapporten, som LO-formand Harald Børsting offentliggjorde i går på en konference i LO`s hovedkvarter i København.
- Der er ikke blevet ændret på løn- og arbejdsforhold i de opkøbte virksomheder. Det hænger jo nok sammen med, at kapitalfondene har respekt for den danske arbejdsmarkedsmodels store styrke. Hvad angår antallet af ansatte, er billedet ikke entydigt. Der er eksempler på, at der er blevet flere, og på at der er blevet færre, forklarede Harald Børsting på konferencen.
Her deltog også de europæiske socialdemokraters formand, EU-parlamentariker og tidligere statsminister Poul Nyrup. Han står bag en kritisk bog om kapitalfondes virksomhedsopkøb og deres i mange tilfælde efterfølgende lænsning af virksomhederne for værdier. Han havde en del 'tilføjelser' til LO-rapporten.
- TDC er et skoleeksempel på, hvordan en meget velfungerende virksomhed kan blive en by i provinsen. Det forhold at kapitalfonde ikke er permanente ejere, men kun er det for en årrække med et ganske bestemt formål, det gør, at de langsigtede løn- og arbejdsforhold bliver ringere. Det viser rapporter fra andre EU-lande. Og jeg vil i al stilfærdighed stille spørgsmål ved, om Danmark er så meget anderledes, sagde Poul Nyrup.
Der er også nogle problemer i de godt 130 virksomheder med tilsammen 100.000 danske ansatte, der i dag ejes af kapitalfond, erkender Harald Børsting
- Generelt er det blevet sværere for medarbejdernes repræsentanter i bestyrelsen at få informationer om planerne for virksomheden. Og samfundsmæssigt set er det også et problem, at kapitalfondene sætter virksomhederne i så stor gæld for at finansiere opkøbene og bruger skattefradraget fra gælden til at mindske skattebetalingen, siger Harald Børsting.
Derfor ser LO-formanden gerne, at EU sætter nogle rammer for kapitalfondenes brug af gældsfinansiering, ligesom EU`s direktiv om information og høring af arbejdstagere skal strammes op.
Men vi skal endelig ikke have EU`s direktiv om virksomhedsoverdragelser til også at gælde for kapitalfondene opkøb af virksomheder, for det vil betyde, at de kan sætte overenskomsterne ud af kraft, advarer Harald Børsting.
Hidtil er der dog ikke planer om indgreb overfor kapitalfondene fra EU`s side, kunne Jan Høst Schmidt, leder af EU-kommissionens danske kontor, oplyse.
Hidtil har de store EU-lande Storbritannien, Tyskland og Frankrig også været meget tilbageholdende, forklarede EU-kommissionens mand i Danmark.
- Og så er det jo sådan, at kommissionen er et kollegie og den person, der er ansvarlig for det her område, har haft en meget liberal opfattelse.