Regeringens plan om at samle sundhedsvæsenet omkring 22 centrale sygehuse truer lokale hospitaler. Protester fra regionerne er fejet totalt til side

På Næstved Sygehus har anæstesi-sygeplejerske Rasmus Olsen typisk tilbragt det meste af dagen med at bedøve patienter til kejsersnit eller kræftoperationer.
Med hele den sydlige del af Region Sjælland som opland er hospitalet højt specialiseret i netop cancerkirurgi, og tjener samtidig som blandt andet akutmodtagelse og fødegang for nærområdet.
- Næstved sygehus er et centralsygehus med rigtig mange specialer. Inden for cancerbehandlingen er vi især specialiserede i mave-tarm-kirurgien og gynækologien, fortæller Rasmus Olsen til Arbejderen.
Derfor har regionsrådet besluttet, at sygehuset skal videreudvikle sit speciale for hele regionen. Men regeringen vil det anderledes.
Da finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) mandag fremlagde regeringens store sygehusplan, var der i hele Region Sjælland kun sat penge af til Slagelse Sygehus, og det betyder at alle regionens andre ni sygehuse er i fare for at blive lukkede.
- Så stort som vores optag er, vil det slet ikke hænge sammen, hvis Næstved sygehus skal lukkes. Hvor vil de dog få plads til alle de patienter, vi har indlagt i øjeblikket, spørger Rasmus Olsen.

Sjælland straffes
Politikerne i Region Sjælland har arbejdet på deres sygehusplan siden regionen blev dannet i 2007. De har holdt borgerhøringer, rådført sig med eksperter og er til sidst blevet enige om en plan, som 40 ud af 41 regionsrådsmedlemmer bakker op om.
Alligevel er regionen, med kun 1,3 af i alt 25 milliarder kroner, den helt store taber i spillet om pengene til modernisering af de danske sygehuse.
Som den eneste region indeholder sjællændernes sygehusplan nemlig ikke omfattende centraliseringer og sygehuslukninger, sådan som regeringens ekspertudvalg, Erik Juhl-udvalget, har anbefalet det.
Trods protester fra samtlige regioner, har regeringen lagt sig tæt op af udvalgets anbefalinger i den endelige sygehusplan.
- Kort fortalt, så vil vi ikke, hvad Erik Juhl-udvalget vil. De vil centralisere det hele, og det vil vi ikke. Men regeringen kan da ikke straffe os, bare fordi vi ikke ønsker det samme som deres ekspertudvalg, siger regionsrådets næstformand, Bent Normann Olsen (S).
Han er ikke i tvivl om, at konsekvensen af sygehusplanen vil betyde hospitalsnedlæggelser i Region Sjælland.
- Det giver større afstande og større utryghed for vores borgere. Det er helt urimeligt, at borgerne skal straffes, fordi vi ikke har store universitetsbyer, som gør en centralisering formålstjenlig, understreger han.
Derfor holder Region Sjælland fast i deres sygehusplan, og håber, der alligevel falder nogle penge af, når den sidste del af pengene til sygehusplanen skal uddeles i løbet af de næste to år.

Regioner raser
Region Sjælland er ikke alene om at føle sig underkendt af sygehusplanen.
Siden Erik Juhl-udvalget afleverede sine anbefalinger til regeringen er de kritiske høringssvar strømmet ind fra alle fem regioner.
De regeringen mandag fremlagde en sygehusplan, som stort set er identisk med Juhl-udvalgets anbefalinger, konstaterede formanden for Danske Regioner, at regeringen slet ikke havde taget hensyn til høringssvarene.
I Region Nordjylland har det betydet, at regeringen har afsat penge til en udbygning af sygehuset i Aalborg Syd, frem for et nyt sygehus i Aalborg Øst, som regionen har ønsket.
- Det er ærgerligt, at regeringen og sundhedsministeren ikke i første omgang kan følge regionens ønsker. Det er et enigt regionsråd, der ønsker et nyt sygehus i Aalborg Øst, og derfor vil vi nu prøve endnu engang at påvise ulemperne ved udbygning af Syd og de økonomiske fordele ved driften af et helt nyt sygehus, siger regionsrådsformand@ Ulla Astman (S).
Regionsrådet mener, at en udbygning af Aalborg Syd vil give voldsomme og dyre trafikale problemer og tage ti år mere end et nybyggeri.

22 hospitaler

Pengene:
Mandag uddelte regeringen de første 15 milliarder kroner af de 25 milliarder der frem til år 2018 skal bruges på modernisering af de danske sygehuse. Pengene kommer fra den såkaldte 'Kvalitetsfond', som er regeringens betegnelse for de penge, der opstår ved almindelig økonomisk fremskrivning af det beløb, der i dag bruges på sygehusene. Oven i de 25 milliarder skal regionerne selv betale 15 milliarder kroner.

Hospitalerne:
Den første del af fonden skal bruges til ni centralsygehuse i Aalborg, Århus, Viborg, Odense, Kolding, Slagelse, Herlev, Hvidovre og København.

Fremtiden:
Det er planen at sygehusene i fremtiden skal samles om 18 akutsygehuse, tre sygehuse med delvis akutfunktion og Rigshospitalet.