VC-regeringens lettelser i skatten sikrer de rigeste ti procent en årlig gevinst på over 20.000 kroner. De fattigste ti procent må nøjes med 1400 kroner - og ringere velfærd

Alle har fået skattelettelser under VC-regeringen - men nogle er mere lettede end andre. En direktør-familie i Gentofte har fået rundt regnet ti gange så meget i skattelettelse som en LO-familie i Gellerup.
VC-regeringens skattelettelser er hovedsagelig gennemført via to skattereformer, der trådte i kraft i henholdsvis 2004 og 2007 Dertil kommer skattestoppet, som regeringen gennemførte kort efter den tog over i 2001.
Skattereformerne og og skattestoppet betyder, at landets rigeste ti procent nu årligt høster en skattegevinst 20.500 kroner i snit, viser beregninger foretaget af AE-rådet. De fattigste ti procent må nøjes med en årlig skattegevinst på knap 1400 kroner - 15 gange mindre.

Mellemskat er toppet
Skattelettelserne er først og fremmest givet ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat. I 2007 så meget, at den er identisk med topskattegrænsen.
Det betyder, at der først skal betales mellemskat, når indtægten når derop, hvor der også skal betales topskat. Når der derfor tales om helt at fjerne mellemskatten, er der således reelt tale om at fjerne en pæn del af topskatten.
Ved regeringens første skattereform, der trådte i kraft i januar 2004, og som blev fremrykket med den såkaldte forårspakke i 2004, fik en ufaglært arbejder med 200.000 kroner i årsindtægt i alt 2805 kroner mere i rådighedsbeløb på årsplan.
En faglært arbejder med en årsløn på 285.000 kroner fik næsten 4000 kroner mere i skattelettelse, 6885 kroner, og direktøren med en million i indkomst fik forbedret sin årlige nettoindkomst med 9343 kroner.
Billedet går igen i den skattereformen fra 2007, som stadig er under indfasning og først vil være fuldt gennemført i 2015. Her får en ufaglært arbejder med 235.000 kroner i lønindkomst omkring 800 kroner ud af skattelettelserne, en faglært med 365.000 i indtægt omkring 3300 kroner, mens direktøren kan hente omkring 6000 kroner.

Skævt skattestop
Gevinsten ved regeringens skattestop er om muligt endnu mere skævt fordelt. Skattestoppet fastfryser punktafgifter, bilafgifter og ejendomsværdiskat i kroner og øre. De stigende boligpriser uden den samme stigning i boligskatten har givet boligejerne store gevinster i form af sparede skattekroner, mens lejerne kun har set huslejen stige.
Men også blandt husejerne er der tale om en meget skæv fordeling. Dem med de største værdistigninger i boligen sparer forståeligt nok mest på den fastfrosne boligskat.
I det såkaldt whiskybælte nord for København, hvor direktørerne har deres store villaer, og hvor huspriserne har haft fart på indtil slutningen af 2008, kunne boligejerne sidste år høste femcifrede skattegevinster.
I Gentofte Kommune lå snittet for eksempel på 16.400 kroner. I den anden ende finder vi Thisted Kommune med under en tiendedel til kommunens boligejere: 1600 kroner.
Det ligger fast, at boligskattestoppet vil blive fastholdt i den kommende skattereform, selv om skattefradraget fra lån, herunder boliglån, måske bliver sat ned, og de faldende boligpriser også æder af de senere års skattefrie gevinster på boligprisernes himmelflugt.
Men hvad selve skatten på arbejde angår, vil historien med stor sandsynlighed gentage sig i skattereformen, der nu skal forhandles om på grundlag af Skattekommissionens udspil.