Årets første SAS-liga kamp i Århus den 1. marts får en usædvanlig optakt. Kampen begynder klokken 17.30, men allerede klokken 15.00 mødes AGF`s og Randers FC`s fanklubber på Rådhuspladsen.
De vil stå sammen for at vise, at de tager afstand fra vold og racisme i forbindelse med fodboldkampe.
LO Århus har taget initiativet til manifestationen og har samarbejdet med AGF og fanklubberne om at føre den ud i livet. LO-formand Hans Halvorsen er en af talerne på Rådhuspladsen, sammen med biskop Kjeld Holm. Efter mødet går de to fanklubber mod stadion sammen med andre under sloganet: 'Politik og bold - uden racisme og vold'.
LO Århus har valgt at være sponsor for kampen og sælger billetter til LO-fagbevægelsens medlemmer for 50 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278