18 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Orange boykot-Israel skilt lyser igen

Orange boykot-Israel skilt lyser igen

Torsdag, 05. februar, 2009, 00:00:00

Nye kampagner fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og Boykot Israel starter nu. Men Dansk Folkeparti opfordrer modsat til at du køber israelske varer

I de kommende uger vil du møde det karakteristiske orange klistermærke og de orange t-shirts med logoet 'Boykot Israel' i supermarkedet og på gaden.
En kampagne skal få danskerne til at vælge varer fra Israel helt fra, når de står ved hylderne.
- Boykot Israel-kampagnen ruster nu op igen, efter at en masse folk i kølvandet på massakrerne i Gaza, har spurgt, om vi ikke snart tager initiativer, siger Irene Clausen fra kampagnen, der startede i 2004.
Konkret ligger 10.000 nytrykte orange klistermærker klar - lige til at bestille og sætte på israelske frugter i sit lokale supermarked. Desuden er den orange t-shirt i trykken.
Men initiativet til en storstilet boykotkampagne får udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, til at opfordre kunderne til at købe israelsk.
- Vi opfordrer alle til at købe israelsk, hvis det er på hylderne. Jeg selv køber altid vin, grøntsager og cremer fra Israel, hvis de er der, siger han til Arbejderen.
Han tilføjer, at det 'selvfølgelig er op til kunden selv at bestemme, hvilke lande, de vil boykotte'. Søren Espersen har desuden heller ikke forståelse for, at Israel bør straffes for militæraktionen i Gaza, der kostede 1300 civile livet.
- Tænk på Israels sikkerhed. Tænk på de civile, der døde af raketangreb i de israelske byer, siger han.
Boykot Israel-kampagnen går samlet på gaden den 14. februar over hele landet.
Man kan også få stukket en folder i hånden af aktivister fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening (DPV), der har besluttet at bruge de næste måneder til at sætte fokus på Israel som en apartheid-stat. For eksempel fra formanden for DPV i Hovedstaden, Jan Mortensen.
- Israel har sat den daglige vold i system. De besatte områder er verdens største fængsel. Levevilkårene hindrer al udvikling. Israels mål er at kontrollere palæstinensisk jord og bosættelserne er et konkret skridt til at fordrive palæstinenserne, siger han til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:31

Indland