Syv ud af ti danskere siger nej til en skattereform, som skaber øget økonomisk ulighed. Det gør Skattekommissionens udspil i udstrakt grad

Syv ud af ti vælgere mener, at en kommende skattereform 'under ingen omstændigheder' må føre til øget økonomisk ulighed i Danmark. Det viser en meningsmåling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.
Dermed afviser et stort flertal af den danske befolkning i realiteten Skattekommissionens udspil, som lader de højtlønnede få femcifrede skattelettelser, mens de lavtlønnede får trecifrede beløb eller direkte tab på skattereformen.
Målingen hilses velkommen af Socialdemokraternes skatteordfører Mette Frederiksen, der også bider mærke i, at ni ud af ti socialdemokratiske vælgere ikke ønsker øget ulighed via en skattereform
- Derfor har vi også sagt meget klart, at skattelettelser skal ske i bunden, før de sker i toppen, siger Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.
Blandt SF-vælgere er modstanden mod en skattereform, der øger uligheden, helt oppe på 93 procent
- Vi mener, at de svageste også skal have noget ud af den her skattereform, og jeg er glad for, at vi har så stor rygdækning til det synspunkt, siger SF-formand Villy Søvndal til ugebrevet.
I det fælles ni-punkts skatteudspil fra S og SF er der da også en pind, der hedder 'Bunden er vigtigere end toppen', hvor S og SF kræver, at der bruges flest penge på at sænke bundskatten og hæve beskæftigelsesfradraget.
Men S og SF indrømmer, at det er 'lettelser, som kommer alle lønmodtagere til gode' - altså også de højestlønnede, som i kroner og øre fortsat vil få mest ud af 'lettelserne i bunden'.
Dertil kommer, at en del af skatte-regningen til landets virksomheder på syv milliarder kroner med stor sandsynlighed også vil havne hos de ansatte, forudser LO`s økonomer.
- Jeg nægter at tro, at dansk erhvervsliv bare æder en regning på syv milliarder kroner uden at nogen mærker det som et pres på lønnen eller priserne på de varer, erhvervslivet sælger, siger LO-formand Harald Børsting til Ugebrevet A4.