Målene for den danske indsats i Afghanistan er langt fra nået, viser regeringens evaluering

De mål, et flertal i Folketinget har sat for den danske indsats i Afghanistan, er langt fra nået.
Det erklærede mål var, at der i løbet af 2008 skulle komme 20.000 flere afghanske børn i skole i Helmand-provinsen, hvor de danske styrker er. Og en stor del af de nye elever skulle være piger.
Men der er kun kommet 5000 flere elever i skole sidste år, og der sidder ikke flere piger på skolebænkene.
Det afslører Politiken, som er kommet i besiddelse af regeringens opsummering af situationen i Helmand efter næsten otte års krig.
Med hensyn til forbedring af sikkerheden er det heller ikke noget at råbe hurra for. De lokale myndigheder og besættelsesstyrkerne kontrollerer kun omkring halvdelen af Helmand. Og der er ikke egentlig sikkerhed i de regeringskontrollerede områder, konstateres det i evalueringen.
Det glæder Lene Juncker fra Nej til Krig, at de barske realiteter i Afghanistan nu endelig kommer frem.
- Ellers har vi jo hele tiden hørt at det går så godt, men det er ikke rigtigt, erklærer hun.
- Sagens kerne er, at afghanerne ikke bryder sig om besættelsesmagten, fordi den ikke har betydet noget godt for dem. Derfor er der større opslutning til Taleban. Det hedder sig nu, at Taleban kontrollerer 70 procent af Afghanistan. Det kan de kun gøre, fordi befolkningen støtter eller accepterer dem.
Det eneste der er at gøre, hvis man vil afghanernes vel, er at trække tropperne hjem, fastslår Lene Juncker. Hun opfordrer til at deltage i Nej til Krigs fredsdemonstration den 21. marts i København, som blandt andet sætter det krav på dagsordenen.