Et af Dansk Zionistforbunds formål er at ¤¤modarbejde antiisraelske strømninger i Danmark¤¤. Det fik aktivister fra Riv Muren Ned-initiativet at føle, da de i november 2006 lavede en fredelig aktion på Axeltorv i København
- Vi ville lave en 'Israel har blod på hænderne' aktion og sætte røde håndtryk på en stor træmur, vi havde opstillet og pyntet med billeder af palæstinensiske børn og fakta om Israels apartheid-mur, fortæller Irene Clausen. Hun er aktiv i Riv Muren Ned-initiativet og var med til aktionen.
Pludselig dukkede 20-30 folk fra Dansk Zionistforbund op. De havde medbragt grøn maling og et kamera.
- De var meget aggressive, konstaterer Irene Clausen.
Dansk Zionistforbund havde rundsendt en mail til deres medlemmer, hvor de opfordrede dem til at møde op til aktionen og sætte grønne fingeraftryk i stedet for røde.
Modkraft fik fat i en kopi af mailen, der også var sendt fra Dansk Zionistforbunds officielle mailadresse til den israelske ambassade under overskriften 'anti-israelsk aktion i dag!URGENT; URGENT'.
Aktivisten Irene Clausen er sikker på, at der foregår et tæt samarbejde mellem den israelske ambassade, Dansk Zionistforbund og den israelske efterretningstjeneste:
- Zionisterne havde deres egen fotograf med. Han blev der hele dagen og tog billeder helt op i hovedet på folk. Det var meget ubehageligt. Der kom jo også almindelige mennesker for at sætte deres håndtryk, siger Irene Clausen og fortsætter:
- Det er ikke første gang, at zionisterne tager billeder af vores aktioner. Det sker helt systematisk. Det er et forsøg på at chikanere vores politiske arbejde. Og så er formålet at registrere alle danske palæstina-aktivister.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278