Børn af højtuddannede forældre har syv gange så stor chance for at få en uddannelse som børn af ufaglærte. Minister indrømmer, at det er for skævt

- Det ligger bare i luften, at man ikke skal videre på gymnasiet, når ens forældre er ufaglærte.
Sådan siger Dennis Birger Jørgensen om sin korte vej gennem det danske uddannelsessystem. Efter folkeskolen havde han nogle år som murerarbejdsmand, før han fik job i sin a-kasse.
Med en ufaglært far og mor har Dennis Birger Jørgensen haft alle odds imod sig i jagten på en videregående uddannelse, hvis man skal tro en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Her fremgår det, at børn af ufaglærte forældre har omkring syv gange så stor risiko for at stå som 25-årig uden uddannelse som deres jævnaldrende med højtuddannede forældre.
- Mine klassekammerater, hvis forældre var højtuddannede, fik en helt anden støtte hjemmefra til lektierne. Og så var skolen ikke gearet til skoletrætte børn som mig - vi blev bare smidt uden for døren som ballademagere, og det lærer man jo ikke noget af, fortæller Dennis Birger Jørgensen til Arbejderen.
Uddannelsesforsker ved Aalborg Universitet, Trond Beldo Klausen, mener, at tallene bliver endnu mere alvorlige af, at de ufaglærte i øjeblikket kommer først i fyringsrunderne på landets kriseramte arbejdspladser.
AE-rådet vurderer, at efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft vil falde med 211.000 job de næste ti år.
- De her tal er dybt bekymrende. Alt andet lige har man en mere sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, når man ikke har en uddannelse. Så når så stor en andel af de ufaglærtes børn ikke får en uddannelse, kan det komme til at give alvorlige problemer i årene fremover, siger Trond Beldo Klausen til Ugebrevet A4.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) indrømmer, at der er langt igen før danske unge har lige muligheder for at få en uddannelse.
- Vi har stort fokus på problemet, men desværre er de vise sten ikke fundet, hverken her i landet eller andre steder, skriver ministeren i en mail til ugebrevet.
Erhvervsskoleeleverne har til gengæld flere bud på, hvad der kan gøres for at rette op på de skæve uddannelsestal.
Inden årene som murerarbejdsmand gik Dennis Birger Jørgensen på Teknisk Skoles smedeuddannelse, men måtte stoppe, fordi han ikke fik nogen lærerplads.
Og her ligger en del afnøglen, mener erhvervsskoleelevernes formand, Jonathan Simmel.
- I dag skal eleverne selv finde lærepladser, og det kan især være svært for de, der ikke har det nødvendige overskud og sociale netværk med hjemmefra. Vi har før stillet forslag om at skolerne i stedet skulle skaffe lærerpladserne, men det har ministeren ikke været interesseret i, siger Jonathan Simmel til Arbejderen.
Han understreger, at den vigtigste indsats skal gøres i folkeskolen i form af bedre vejledning og støtte til for eksempel lektiehjælp.