Miljøfolk skyder påstanden om en grøn skattereform ned. Regeringens forslag indeholder slet ikke de nødvendige tiltag

En 'Klar sejr for klimaet.' 'Aldrig har en regering spillet så grønt ud.'
Miljøminister Connie Hedegaard havde svært ved at få armene ned, da hun tirsdag var med til at fremlægge regeringens nye skattereform 'Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat'. Siden da har regeringen gang på gang fremhævet det grønne element i sit forslag til skattereform.

Mindre grøn
Men faktisk er Fogh og co. kun én tredjedel så grøn som Skattekommissionen: Regeringens forslag til skattereform nedsætter kun CO2-udslippet med 600.000 ton. Men hvis regeringen havde lyttet til Skattekommissionen, kunne man have sikret 1,9 millioner ton mindre CO2 om året.
Det fastslår regeringen selv.
Det er en skam, mener den grønne tænketank CONCITO. De grønne afgifter kunne nemlig bruges til at skabe mere beskæftigelse og bedre miljø:
- Vi har en historisk chance for at lave en ægte grøn skattereform, der dæmmer op for både den økonomiske krise og klimakrisen. Den chance må vi ikke lade gå til spilde. Der ligger mange arbejdspladser i udvikling af vedvarende energi og energieffektiviseringer. Det er jo især byggefagene, der skal isolere vores huse, så vi bruger mindre energi, siger formanden for CONCITO, Martin Lidegaard, til Arbejderen.
Siden 2001 har skattestoppet udhulet de grønne afgifter med i alt tolv milliarder kroner. Det forhindre ikke regeringen i at erklære, at: 'Grønne afgifter er et effektivt middel til at nå klima- og energipolitiske mål'.
- Men de 7,9 milliarder kroner, som den nye skattereform kradser ind med grønne afgifter, er altså ikke engang nok til at dække det efterslæb, som regeringen har opbygget de sidste otte år, siger Martin Lidegaard.
Han beklager, at regeringens skattereform freder både biler og landmænd: Der er ingen afgiftsforhøjelser på benzin, ingen 'prutteafgifter' på køer og svin og ingen afgift på landbrugets gylleproduktion. Netop landbruget er en af de helt store CO2-syndere: I 2007 stod landbruget for 17 procent af landets samlede CO2-udledning på 68 millioner ton.

Kritik af El-afgift
Et af regeringens 'grønne' tiltag er at hæve strømprisen med ni øre per kilowatt-time. Men det har ingen betydning for klimaet. Det europæiske strømforbrug er styret af kvoter, konstaterer Dansk Energi.
Derfor skyder regeringen helt forbi, når den i sit nye udspil til en skattereform foreslår at øge elafgiften med ni øre per kilowatt-time.
- Forbrugerne skal nu betale ni øre mere per kilowatt-time uden at få nogen miljøgevinst for pengene. Elsektorens CO2-udslip er reguleret af EU's CO2-kvotesystem. Nationale afgifter, som dem regeringen nu spiller ud med, har ingen positiv effekt på Danmarks klimaforpligtelse, siger vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi, der organiserer energiselskaberne i Danmark.
Så selvom folk i Danmark slukker for lyset for at undgå en dyrere elregning, flyder der fortsat CO2-svinekvoter ud på markedet, som kan opkøbes af andre virksomheder i EU, som dermed kan fortsætte ufortrødent med deres CO2-forurening.

Øget olieforbrug
Dansk Energi frygter, at de nye afgifter på el - som i forvejen er dobbelt så hårdt beskattet som olie - vil betyde at samfundet, vil bruge mere olie og mindre el.
- Det er stik imod ambitionerne om, at vi skal sikre mere vindenergi i Danmark. Vejen frem er, at vi bruger mere el i vores dagligdag - både til at køre i vores biler og til at varme vores huse op med. El kan jo produceres med vindmøller. I virkeligheden betyder det ikke så meget, hvor meget energi vi bruger. Det vigtige er, hvordan den energi, vi bruger, bliver produceret, fastslår Lars Aagaard.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra miljø- og skatteordførerne fra Venstre og Konservative. Vi fik fat i de konservatives skatteordfører, Mike Legarth, som oplyste, at han ikke har nogen kommentarer, så længe der forhandles om skattereformen.

Skattereformen og miljøet
Regeringen kommer med i alt 15 forslag, der udgør kernen i 'den grønne' skattereform. Blandt forslagene er følgende:
* De grønne afgifter på husstandenes forbrug af el og varme øges med femten procent.
* Alle personer over 17 år modtager fremover en 'grøn check' på 700 kroner årligt i et forsøg på at dække de dyrere energipriser.
* Hyrevogne, lastbiler, dieselbiler, varevogne og firmabiler bliver pålagt ekstra afgifter.
* Virksomhederne får hævet deres energiafgifter.
* Miljøafgifter på spildevand og emballage øges.

En række forslag fra miljøorganisationer er ikke taget med i skattereformen:
* Der er ingen afgifter på benzin
* Landbruget går også fri: Der er ingen afgifter på metangas (den såkaldte 'prutteafgift' på grise og køer).

Pengene fra de højere grønne afgifter skal ikke gå til investeringer i miljø - men bliver lagt ned i statskassen - hvor de bliver brugt til at finansiere: Lavere skat på arbejde, et højere personfradrag og den grønne check.
I alt ventes de stigende grønne afgifter at indbringe 7,9 milliarder ekstra kroner i statskassen. Beløbet skal ses i forhold til, at skattestoppet siden 2001 - ifølge den grønne tænketank, CONCITO - har udhulet de grønne afgifter med i alt tolv milliarder kroner.