- Der er brug for en social protokol i EU, som sætter de faglige rettigheder højere end det indre markeds friheder, fastslog LO formand Harald Børsting på debatmøde om Lavaldommen

af Hans Brinkmann
- Selvom vi har fået vedtaget en dansk løsning, så er der brug for en europæisk løsning med en social protokol, der er en del af traktaten, så det får den nødvendige vægt. Det er en stor opgave, men på den lange bane er det nødvendigt at få slået balancen mellem det indre markeds friheder og de faglige rettigheder fast. Det skal knæsættes som princip, at de faglige rettigheder ikke knægtes af det indre markeds regler. De faglige rettigheder skal helst stå over markedets, sagde Harald Børsting på debatmøde tidligere på ugen i Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund.
LO-formanden pegede på den Europæiske Faglige Sammenslutnings (EFS) forslag om en social protokol, som skal hæftes sammen med EU-traktaten, som det bedste bud på en juridisk holdbar løsning. EFS` forslag er kommet på baggrund af en stribe domme fra EF-domstolen, som begrænser konfliktretten over for arbejdsgivere fra andre EU-lande.
Her var han på linje med den anden i panelet, forhandlingssekretær i 3F Klaus Lorenzen.
- Vi må sætte bom for, hvad Unionen kan blande sig i. EU er som en svamp, der suger mere og mere til sig, vi skal have vredet noget af det tilbage. I den korte udgave handler det om at fastholde retten til at indgå overenskomster og strejke for det. EU er ikke fjenden, men alt for ofte er EU med arbejdsgiverne. Og styrkeforholdet er skræmmende, vi kan ikke matche arbejdsgivernes lobbyvirksomhed i EU-systemet. Det er en del af de demokratiske underskud, derfor er en del af løsningen at rulle noget af beslutningskompetencen tilbage til de enkelte lande, og begrænse hvad EU kan blande sig i, sagde Klaus Lorenzen.
Men et er at være enige om, at det er en europæisk løsning der skal til, noget andet er at nå frem til den. Begge oplægsholdere konstaterede, at løbet nok var kørt i forhold til at få sikret de faglige rettigheder i Lissabon-traktaten.

Ændret traktatgrundlag
- Når vi er enige om, at vi skal ændre traktatgrundlaget i EU, så må vi prøve at diskutere, hvordan vi når frem. Det er ikke nogen lille opgave, for vi skal ind og pille ved selve EU`s grundlag. Det kræver, at en regeringschef bringer det frem på et topmøde. Så hvad gør partierne, og hvad gør vi for at presse regeringen, spurgte Finn Sørensen, næstformand i 3F Industri og Service.
- Du har ret, og det havde været ulige nemmere, hvis vi havde haft en regering der turde og ville, men løbet var kørt i forhold til Lissabon-traktaten. Det centrale er, hvordan vi arbejder med den kæmpeopgave det er at give de sociale rettigheder forrang for det indre markeds friheder. Det bliver svært, men vi skal fastholde presset og holde spørgsmålet varmt både på europæisk plan gennem EFS, men vi skal også gøre mere for at rejse debatten bredere i Danmark, sagde Harald Børsting.
Han pegede på det kommende valg til EU-parlamentet som en første chance.
- Fagbevægelsen skal gøre spørgsmålet om de faglige rettigheder til et centralt spørgsmål i valgkampen. Her får vi muligheden for mere præcist at presse de politikere, der stiller op, sagde han.
- LO`s strategi går i retning af at forsøge at få det rejst på et topmøde. Det ville være en værdifuld mellemstation frem mod en bindende protokol, hvis et topmøde kom med en politisk erklæring, som satte spørgsmålstegn ved EF-domstolens afgørelser. Og det ville være en gevinst, hvis vi kunne få en kommende socialdemokratisk statsminister til at rejse sagen, sagde han.
- Samtidig bliver taget mange initiativer både på nordisk plan og tværfagligt. Der er en høj fagligt aktivitet i gang, det vil jeg godt kvittere for, sagde Harald Børsting.

A og B overenskomster
De to paneldeltagere gav også deres bud på konsekvenserne af den såkaldte Lavallov, som sætter rammerne for, hvordan fagbevægelsen kan rejse krav om overenskomst overfor udenlandske virksomheder.
Den blev vedtaget med opbakning fra såvel LO som DA.
- Tanken var, at fagbevægelse sammen med arbejdsgiverne skulle omregne aftalerne i de eksisterende overenskomster til en timeløn, som skal dække udstationerede. Men selvom arbejdsgiverne stod bag loven, så render de nu hurtigere end en hest. De vil ikke være med, og jeg er ikke i tvivl om, at det er fordi Dansk Industri ikke vil pille ved mindstelønnen. D.I. vil ikke åbne for en højere mindstesats for udenlandske arbejdere, fordi de ikke vil se, at den havner i de danske overenskomster, sagde Harald Børsting.
I byggefagene er man allerede langt med selv at udforme en overenskomst, som følger retningslinjerne i Lavalloven, og som skal bruges overfor de virksomheder, som udstationerer folk i Danmark.
- Men risikoen for at få en sag, som ryger videre til EF-domstolen er meget større, når arbejdsgiverne er stået af. Og vi kan ikke udelukke, at vi kan få et problem på længere sigt med A- og B-overenskomster, selvom vi skal gøre alt for at undgå det, sagde Harald Børsting.
- Risikoen for A- og B-overenskomster er ikke forøget, allerede i dag kan virksomheder bare melde sig ind i en arbejdsgiverforening og så overholde mindstelønnen. Jeg kan godt være bekymret for, om vi kan løfte opgaven. Men svaret på at undgå A- og B-overenskomster et at fastholde den høje fagligt aktivitet, der heldigvis er omkring det, sagde han.
LO formanden mente, at der kunne komme på tale at gøre de generelle overenskomster mere 'konverteringsvenlige', så de lettere kan omsættes til en overenskomst for udstationerede. For eksempel fik murerne ved sidste overenskomst lagt et højere niveau.
- Grundlæggende er det ubehageligt, at vi er nødt til at tage den slags hensyn. Derfor er det nødvendigt med en EU-løsning, sagde han.

Hold fast i overenskomsten
- Lavalloven kan ikke stå alene, der er brug for traktatændring, som Harald siger, og det er brandærgerligt at muligheden blev forpasset. Derfor er det afgørende at skabe opbakning til den sociale protokol, sagde Klaus Lorenzen.
- Jeg er ikke i tvivl om, at der vil komme en sag, hvor en arbejdsgiver stiller spørgsmålstegn ved om en konflikt er lovlig og forlange, at EF-domstolen skal se på den. Så testen kommer først der. Vi får et system med to forskellige overenskomster, det får konsekvenser, som vi først nu er begyndt at diskutere, sagde han.
- Det er rigtigt at holde fast i, at vi skal gå ud og kræve overenskomst. Problemet er, at vi ikke kan konflikte for den danske, og så må vi hive nummer to op af tasken. Men svaret er ikke at almengøre overenskomsterne eller lovfæste en mindsteløn. Hvis vi først inviterer politikerne indenfor, så vil de blande sig i indholdet. Og erfaringerne fra England og USA viser, at en lovfæstet mindsteløn bliver en lang kamp for at hæve niveauet. Vi kan bare se, hvordan dagpengene er udhulet, en mindsteløn ville være samme sag, så det vil jeg kraftigt advarer imod, sagde Klaus Lorenzen.

Artiklen er hentet fra www.eufagligt.dk