04 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kampagne mod kapitalismen

Kampagne mod kapitalismen

Lørdag, 28. februar, 2009, 00:00:00

Kommunistisk Parti igangsætter kampagne, som sætter kritikken af det kapitalistiske system øverst på dagsordenen

'Kapitalisme - Nej tak'.
Sådan lyder teksten på to plakater, som Kommunistisk Parti sender på gaden i dag. Den ene plakat er indlagt i dagens avis til fri brug. Den anden, som ses her på siden, kan bestilles.
Plakaterne er et led i den to måneder lange kampagne mod krisen, som Kommunistisk Parti starter nu.
- Med kampagnen vil vi bryde rammerne for den politiske debat, der foregår på Christiansborg. Her har politikernes svar på den dybeste krise, vi har set siden 30`erne, været en absurd gaveregn ned over banker og samfundets rigeste, siger Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti.
Han henviser til de to bankpakker, som har givet milliarder af skatteborgerkroner til de banker, som har tjent styrtende de sidste mange år samt til skattereformen, der vil betyde en gigantisk omfordeling fra fattig til rig.
- Kommunistisk Parti sætter en helt anden dagsorden. Vi kræver, at der gennemføres en reel vækstpakke og at finanssektoren nationaliseres. Ligeledes skal det sikres, at el, vand, it, telefoni og så videre er på offentlige hænder. Alt sammen for at begrænse kapitalens indflydelse, understreger Jørgen Petersen.
Han ser disse tiltag som skridt på vejen til at lave samfundet grundlæggende om. Nødvendigheden af det socialistiske samfund skal sættes på dagsordenen.
- Med kampagnen vil vi sætte fokus på, hvad vi kan gøre for at udfordre kapitalens magt i dagens Danmark, erklærer formanden for Kommunistisk Parti.
Medlemmer af Kommunistisk Parti over hele landet vil i løbet af de næste to måneder arrangere debatmøder om krisen, blande sig i den offentlige debat, gå på gaden, gennemføre aktioner, happenings og meget andet.
- Vil du være med i kampagnen så ret henvendelse til nærmeste partiafdeling eller bestil plakater, løbesedler og klistermærker på www.kommunister.dk eller 35 35 60 69.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. feb. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:31

Indland