Ufinansierede skattelettelser bringer velfærden i fare, mener fagbevægelse og opposition. Venstre afviser kritikken

En skatteform på afbetaling.
Sådan betegner formand for SF, Villy Søvndal, den aftale om skattereform, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik søndag aften.
Skattelettelserne i reformen er nemlig underfinansierede de første mange år. Først efter år 2019 vil reformen være fuldt finansieret.
- Regningen for de ufinansierede skattelettelser skal jo betales i fremtiden - og det kan meget vel blive gennem velfærdsforringelser, siger Villy Søvndal.
Allerede til næste år gives der skattelettelser på 14 milliarder kroner, året efter er lettelserne på over otte milliarder, men det varer flere år, før finansieringen er på plads. Det får fagforbundet FOA`s formand til at frygte for fremtidens velfærd.
- Vi pumper 14 milliarder kroner ekstra ud, men de går ikke til noget nyttigt. Det gør det ulig vanskeligere at finde pengene til investeringerne i velfærd og service i de kommende år, mener han.
- Opgaven med at sikre, at der er hænder, hoveder og midler nok, så vi for eksempel også kan give et stærkt stigende antal ældre nogle fornuftige vilkår om ti, femten og tyve år bliver nu stærkt besværliggjort, fordi pengene går til unødvendige ting til de bedst stillede danskere, siger Dennis Kristensen.
Også formand for fagforbundet FTF, Bente Sorgenfrey, kritiserer den manglende finansiering.
- Jeg har en alvorlig frygt for, at borgerne kan komme til opleve forringelser i velfærden på grund af skattelettelser til især de mere velstillede borgere. Danmark er i en recession, hvor folk holder deres forbrug nede. Så hvad nu, hvis der ikke kommer bedre gang i økonomien? Hvordan vil regeringen så finansiere velfærden, spørger hun.
Det bekymrer dog ikke finansminister Lars Løkke Rasmussen. Regeringen fastholder, at reformen vil skaffe mere arbejde svarende til cirka 19.000 fuldtidsjob, og at det vil øge de langsigtede vækstmuligheder i dansk økonomi.
- Det giver en markant forbedring af den offentlige økonomi på 5,5 milliarder kroner på længere sigt, erklærer Lars Løkke Rasmussen.
Men de forventede indtægter i skattereformen fylder ikke det store hul, som den manglende finansiering skaber, vurderer Skattekommissionens formand, Carsten Koch.
- I sidste instans, hvad man jo kan blive ked af og frygte, kan man ende med at skulle løse den sidste del af problemerne ved besparelser, det vil sige ved at gøre landet fattigere, siger han til Ritzau.