Højesteret skal i denne uge tage stilling til om støtte til en radiostation og et plakatværksted er støtte til frihedskamp eller terrorisme
Skal solidaritet behandles som en forbrydelse eller ej?
Det er sagens kerne i den retssag, som på torsdag starter i Højesteret.
- På anklagebænken sidder ikke bare os enkeltpersoner og tøjfirmaet Fighters+Lovers. Det er retten til at give og modtage solidaritet - som er fundamentet for vores samfund - som er sat på anklagebænken. Sammen med de undertryktes befolkningers ret til at føre legitim modstandskamp, fastslår Fighters+Lovers PR-ansvarlige, Ulrik Kohl, der selv sidder på anklagebænken.
Han kalder det helt urimeligt, at justitsministeren har terrorsigtet det lille tøjfirma, og at Fogh-regeringen forsøger at trække samfundet i en retning, hvor borgerne risikerer at blive smidt i fængsel for at udøve deres demokratiske rettigheder.
- Vi har ikke gjort noget galt. Tværtimod. Det er en ufin måde at forsøge at indskrænke demokratiet. Nemlig at spille på den frygt for terror, som regeringen selv har været med til at oppiske.
Efter at være blevet frifundet af Københavns Byret, blev Ulrik Kohl og fem andre aktivister fra tøjfirmaet Fighters+Lovers i september sidste år i Østre Landsret idømt fængselsstraffe på mellem to og seks måneder. Deres forbrydelse består i at støtte en radiostation i Colombia og et plakatværksted i Palæstina.
Terrorlove nærlæst
De tre forsvarere har nærlæst FN`s, EU`s og den danske terrorlovgivning. Samtlige tre terrorlovgivninger erkender, at der kan være situationer, hvor modstandskamp ikke kan stemples som terrorisme.
- Civile må gerne kæmpe med våben i hånd, hvis der er tale om en legitim befrielsesbevægelse, der kæmper mod eksempelvis en ulovlig besættelse. Det er væsentligt for os at få frem. Lykkes det, satser vi meget på, at de anklagede bliver frifundet, siger advokat Thorkild Høyer til Arbejderen.
Hans medadvokat, Henrik Stagetorn vurderer at folkeretligt set, er både PFLP fra Palæstina og FARC fra Colombia frihedsbevægelser, der udkæmper en frihedskamp:
- Israels besættelse af Palæstina er flere gange blevet kendt ulovlig af FN. Det samme er den colombianske stats samarbejde med dødspatruljerne i Colombia, siger advokat Henrik Stagetorn.
Alene under den nuværende præsident Uribe er mindst 400 fagligt aktive blevet myrdet.
Dom i næste uge
Retssagen kommer også til at handle om, hvad pengene går til. Forsvaret vil forsøge at få rettens ord for, at det ikke er terrorisme at støtte en radiostation, et plakatværksted, et hospital eller andre projekter, der spiller en rolle i forhold til at uddanne eller hjælpe civilbefolkningen.
- Pengene går jo ikke til våben, men til et trykkeri og til en radio Det kunne også have været et hospital, drevet af FARC eller PFLP. Den slags er jo ikke terroraktiviteter, men projekter, der rækker videre ud i lokalbefolkningen, siger Henrik Stagetorn.
På torsdag vil landets højeste anklager, Rigsadvokaten, først opridse sagen. Herefter kommer forsvaret med sine argumenter, og anklageren får det sidste ord. Sagen afsluttes fredag. Dommerne ventes at bruge en uge på at vurdere, hvilken kendelse de skal afsige.
- Hvis de unge fra Fighters+Lovers bliver dømt i den her sag, er der lagt op til en meget vidtgående fortolkning af terrorlovene fremover. Hvor stopper det så? Det kan ikke passe, at det skal kriminaliseres at støtte to bevægelser, som det indtil 2006 har været fuldstændig legalt at støtte, fastslår de anklagedes tredje advokat Hans Kjellund.
Retssagen i Højesteret skal kun tage stilling til, om dommerne i Landsretten fortolkede loven korrekt, da de - på nær en enkelt dommer - kendte aktivisterne fra Fighters+Lovers skyldige.
Fakta om retssagen
På torsdag og fredag behandler Højesteret retssagen mod firmaet Fighters+Lovers.
Seks personer sidder på anklagebænken for at have støttet frihedskamp i Colombia og Palæstina. Overskuddet fra Fighters+Lovers` t-shirts skulle gå til en radiostation i Colombia, drevet af FARC og et plakatværksted i Palæstina, drevet af PFLP. Begge organisationer er opført på EU`s og USA`s terrorlister.
De seks blev frifundet i byretten men dømt i landsretten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278