Amit Ben-Zvi er blot én af de mange unge, der gerne vil have en uddannelse, men som ikke kan få det fordi de mangler en praktikplads
Amit Ben-Zvi er 31 år og for øjeblikket i skolepraktik på Aalborg Construction College.
- Jeg har altid drømt om at komme til at arbejde med mine hænder i mit daglige job. Selvfølgelig overvejede jeg kraftigt, hvilken uddannelse jeg skulle tage, inden jeg begyndte, men valget faldt på tømrerfaget, fordi det er en meget bred uddannelse, fortæller Amit Ben-Zvi.
Han kommer oprindelig fra en kibbutz i Israel og kom til Danmark for fem år siden. I december flyttede han fra Århus til Aalborg med sin kone og barn. Han er ved at uddanne sig til tømrer, men finanskrisen har sat en foreløbig stopper for forløbet. Ikke nok med at selve uddannelsen volder problemer. Samtidigt har det fået store økonomiske konsekvenser for familien.
- Jeg har ikke kunnet finde en læreplads og det har i høj grad haft indvirkning på mit liv. Min kone er, som jeg selv, under uddannelse, og sammen har vi et barn. Derfor har vi i højere udgifter end mange andre. Jeg tjener langt fra lige så meget ved at være i skolepraktik, som hvis jeg havde en læreplads, og det betyder naturligvis at vi må spare i hverdagen.
Amit mener, at skolepraktik langt fra er lige så fyldestgørende som en praktikplads i en virksomhed, men at 'det er bedre end at gå derhjemme'.
Ikke et realistisk billede
Han har heller intet at udsætte på lærerne, som gør det bedste de kan, efter omstændighederne. Skolepraktikordningen har ifølge ham kun til formål at sørge for, at eleverne ikke dropper uddannelsen.
Hans væsentligste kritik af skolepraktikken går på, at det ikke giver et realistisk billede af arbejdsmarkedet, og der ikke er udfordringer nok for eleverne. Som eksempel nævner han, at de skal bruge en hammer, frem for en sømpistol.
- Man lærer ikke det helt store i det daglige under skolepraktikken. Det er nærmest som om man ønsker at trække uddannelsen i langdrag for at holde på folk. Vores store udfordring kommer når vi skal samle gipsvægge på et tre ugers forløb på akkord. Det er en af de vigtigste motivationsfaktorer for os.
Endvidere mener han ikke at skolepraktikforløbet er velstruktureret nok, og det giver nogle problemer i det daglige.
- Vi bliver nødt til at gå frem og tilbage for at hente værktøj. Det forventes af os, vi selv har lagt en langsigtet plan for arbejdet.
Amit synes godt om ideen med praktikpladscentre. Han tror det kan være med til at sikre, at de unge kommer gennem deres uddannelse uden bratte stop undervejs.
- Det ville være godt, hvis der blev sat sådan en foranstaltning op. Jeg kan forestille mig at nogle af de unge, der har afsluttet grundforløbet og ikke har fundet praktikplads indenfor et halvt år, vil overveje at droppe uddannelsen. Desværre er der ingen, der tager et ansvar for at de kommer videre i forløbet. Det er helt op til dem selv.
Offentlige investeringer
Krise, manglende praktikpladser og vinteren er nogle af de ting, som påvirker stemningen blandt eleverne. Og den er lettere pessimistisk. De fleste forventer, at de ender med at komme i skolepraktik.
- Hvis man ikke har nogle rigtig gode forbindelser til virksomheder, ser det meget sort ud med at få en praktikplads i øjeblikket. En gennemsnitlig mester vil ikke se langsigtet og tage ansvar for at fremtidens arbejdskraft bliver uddannet. For der vil altid være dygtige folk der er villige til at arbejde.
Amit mener, at man skal løse både praktikpladssituation og arbejdsløsheden gennem offentlige investeringer, så håndværkerne har noget at lave.
- Der er masser af opgaver der skal udføres, men politikerne håndterer situationen helt forkert. De vælger at lade stå til, i stedet for at øge de offentlige investeringer, så vi eksempelvis ville kunne få renoveret vores nedslidte skoler og offentlige bygninger. Det vil også modvirke arbejdsløsheden.
Han vil også gerne kommentere på den politiske situation netop nu, og har en klar opfordring til regeringen, som lyder: drop skattelettelserne.
- Det folk har brug for er ikke skattelettelser. Dem vil de ikke få noget ud af hvis de ikke har noget arbejde. Det vil kun komme de rige til gode og ikke den almindelige borger. Skattelettelser skal ikke gives til dem, der tjener mange penge og betaler en høj skat, men til dem der ikke tjener så meget.
Selv om det lige nu ser sort ud har han dog ikke helt droppet optimismen:
- Jeg håber på at vi har set det værste til krisen og det begynder at lysne i takt med at foråret kommer. Jeg forsøger at holde modet oppe og håbe på det bedste, lyder det fra Amit Ben-Zvi.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278