Det er blevet sværere og sværere at få en praktikplads. Erhvervsskolernes Elev Organisation kræver uddannelsesgaranti. For at sætte trumf på blokeres Undervisningsministeriet
På erhvervsskolerne mærker man finanskrisen kradse. Virksomhederne skærer ned på antallet af praktikpladser på grund af økonomisk usikkerhed. Det rammer mange unge under uddannelse. De står uden praktikaftaler og chancerne for at finde en praktikplads er små.
Undervisningsministeriets tal fra december 2008 viser med al tydelighed, at det går den forkerte vej. Hele sidste år er der indgået ni procent færre uddannelsesaftaler end i 2007.
Hårdest ramt er bygge og anlæg. Det sidste år har der været et fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler på hele 19 procent. Og midt i december manglede 3.930 elever en praktikplads.
Det er baggrunden for, at erhvervsskolernes elever nu kræver politisk handling i form af en reel uddannelsesgaranti. I morgen blokerer de Undervisningsministeriet for at illustrere praktikproblemet.
Skolepraktik er en løsning
Jonathan Simmel er formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, EEO, som har taget initiativ til aktionen. Han fortæller til Arbejderen:
- Vi er som elevorganisation forpligtet til at handle, når det går ud over vores uddannelse. Med aktionen vil vi sætte fokus på problemet. Det er blevet utrolig svært at finde en praktikplads. Derfor vil vi forsøge at tvinge undervisningsminister Bertel Haarder til handling.
EEO mener, at genindførsel af skolepraktikken kan være en del af løsningen.
Det var regeringen der i 2004 afskaffede skolepraktikken på ni store uddannelser. Skolepraktikken sikrede ellers, at alle kunne komme gennem en uddannelse på teknisk skole.
Blokaden i morgen bakkes op af LO Ungdom, som har samarbejdet med EEO og fagbevægelsen fra initiativet blev taget.
LO Ungdom mener, at den svære praktikpladssituation vil få både korte og langsigtede konsekvenser, hvis ikke der kommer politisk handling. Blandt andet vil det betyde, at der kommer til at mangle uddannet arbejdskraft, allerede om fem-ti år.
- Vi er i en situation, hvor det er utrolig svært for de unge at finde en praktikplads. Virksomhederne tør simpelthen ikke tage praktikanter ind på grund af økonomisk usikkerhed, siger Mathias Bredde, ungdomskonsulent i LO Ungdom.
Praktikpladscentre
LO Ungdom ønsker at handle forebyggende, frem for at vente til det er gået helt galt og mange unge står uden uddannelse.
- Regeringen sidder på deres hænder og nægter at handle. Vi vil opfordre den til at oprette praktikpladscentre, så de unge er sikre på at de kan gennemføre deres uddannelse. På centrene kan de unge lave noget produktivt, som siden hen vil kunne sælges, frem for at genindføre skolepraktikken, siger Mathias Bredde.
Han ser praktikpladscentre som en mulig nødforanstaltning, indtil virksomhederne indser, at de skyder sig selv i foden ved at holde igen med praktikpladserne.
LO Ungdom pointerer, at regeringen har hovedansvaret for at vende den negative udvikling, men at virksomhederne selv også bærer en del af ansvaret. Snæversynethed har længe præget arbejdsgiverne, og det skulle gerne ændre sig.
Arbejdsgivernes ansvar
- Arbejdsgiverne må selv til at tage ansvar, de bør se ud i fremtiden og forstå, at hvis de ikke selv gør noget, vil det have negative konsekvenser. Der vil nemlig ikke være uddannet arbejdskraft til rådighed for dem om en årrække. De skal se ud i horisonten og tænke langsigtet, mener Mathias Bredde.
Kernen i hele problematikken er, at virksomhederne i bund og grund helst vil undgå at indgå praktikaftaler.
- Vi har fra arbejdsgivernes side set, at de afslår at tage praktikanter ind under højkonjunktur, med den undskyldning, at de har alt for travlt. I lavkonjunkturperioder er de nervøse for, om det kan betale sig at indgå praktikaftaler, fordi de er bekymrede for fremtiden og den økonomiske situation, forklarer Mathias Bredde.
En uundgåelig konsekvens af manglende politisk handling, vil ikke blot være, at dem, der allerede har påbegyndt deres uddannelse, muligvis springer fra, det vil også betyde, at der vil komme færre ansøgere til.
- Det er meget naturligt, at hvis der ikke er garanti for, at du kan gennemføre din uddannelse, så vil du overveje, om du overhovedet skal begynde på den. Hvis der ikke bliver indført en reel uddannelsesgaranti med oprettelse af praktikpladscentre, vil regeringen få meget svært ved at opfylde deres 2015 mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, slutter Mathias Bredde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278