Bandekriminaliteten i København kommer efter flere år med alt for få penge til den sociale og forebyggende indsats. Regeringen høster som den sår, siger borgmester

For to år siden kunne Nørrebros unge hver nat møde Khalid Al Subeihi eller nogle af hans kolleger på gaden.
Var der optræk til ballade, stod gadeplansarbejderne i Fædregruppen klar med mægling og vejledning, som fik de unge til at se et alternativ til nattelivet på gaden.
- Ifølge politiets egne rapporter var vores arbejde med til at nedsætte kriminaliteten i bydelen med 60 procent, fortæller den tidligere formand for Fædregruppen, Khalid Alsubeihi, til Arbejderen.
Men i 2007 var det slut. Kommunen havde ikke flere penge til Fædregruppens arbejde, og da meget af det andet forebyggende arbejds på Nørrebro er gået samme vej, har de unge i overvejende grad været overladt til gadens junglelov.
- Der er blevet skåret ned og skåret ned på det forebyggende og sociale arbejde. Men i sidste ende bliver det jo meget dyrere for samfundet. Det er det, vi ser nu, siger Khalid Alsubeihi.
Han ser en klar sammenhæng mellem det manglende forebyggende arbejde og de bandeuroligheder, der i den sidste tid har gjort hverdagen utryg for mange københavnere.
- Bandekriminaliteten handler om magt og penge. Men den har nogle helt andre årsager: Langt de fleste af de unge kommer fra hjem med massive sociale problemer. Det er unge, der er svigtet både af deres hjem og af systemet, som ikke har formået at give dem de redskaber, der skal til for at kunne se et alternativ, mener han.
Samtidig betyder det stereotype billede af muslimer i mange medier og den politiske debat, at mange af de unge ikke føler sig som en del af samfundet, siger Khalid Alsubeihi.
- På dansk siger vi, at man ikke skider i den rede, men selv ligger i. Men de unge føler ikke, at dette er deres rede, forklarer han.

Vi høster som vi sår
Københavns socialborgmester, Mikkel Warming (Ø), er enig i, at det forebyggende arbejde langt fra er godt nok.
Men det er ikke fordi, kommunen ikke ved, hvad der skal til, siger han. Det er fordi, der ikke er penge til at gøre det.
- Regeringen høster i den grad konsekvensen af sin egen politik. For det første lukker man Pusherstreet på Christiania, så hashandelen bliver spredt ud over hele København. For det andet sørger man for, at kommunerne har så stramme budgetrammer, at der ikke er plads til det nødvendige sociale og forebyggende arbejde, siger Mikkel Warming til Arbejderen.
Han mener ikke, at regeringens forslag om strammere love og mere straf vil gøre byens gader trygge igen.
- På kort sigt er det politiets opgave at få stoppet skyderierne. Men regeringen har jo ikke gjort andet end at lave hårdere straffe, og vi kan jo se, at det ikke virker! Det der virker på langt sigt, er socialt forebyggende arbejde, konstaterer Mikkel Warming.

Lukket om natten
På Blågårds Plads i hjertet af Indre Nørrebro ligger kulturhuset Støberiet og Blågårdens Bibliotek. Få meter derfra er Korsgadehallen, som bliver brugt til idræt og store forsamlinger.
Først på ugen tog lederne af de tre centrale kulturinstitutioner den tunge beslutning at lukke hver aften efter klokken 18.
- En kugle er allerede gået igennem Korsgadehallens vinduer og her i weekenden blev der skudt lige uden for Støberiet. Vi tør simpelt hen ikke tage den risiko, det indebærer at holde åbent om aftenen, og vores medarbejdere er også utrygge, forklarer daglig leder på Støberiet, Bent Erik Krøyer, til Arbejderen.
På tirsdag åbner Korsgadehallen dog dørene igen.
Det sker, når de københavnske borgmestre sætter beboerne på Nørrebro stævne til et stormøde for at høre deres forslag til, hvad der kan løse problemerne.