Hvem siger jeg bliver rask, fordi jeg bliver pensionist, spørger Ivan Rønne Petersen. Hans invalidestøtte ryger, når han næste år fylder 67 år

af Tom Reher
Ivan Rønne Petersen og hans kone Heidi mister begge deres invalidestøtte på tilsammen 61.000 kroner næste år, hvor de fylder 67 år. De tvinges til udelukkende at leve for den sparsomme folkepension.
Det forstår de ikke, og nu bliver de hovedpersoner i en prøvesag om statens ret til at fjerne den slags økonomiske tillæg, der er givet som kompensation for et handicap, ud fra et alderskriterium.
- Nu er du blevet gammel, så skal du ikke have invalidestøtten mere, siger loven, men hvem faen siger, jeg er blevet gammel? Og hvem siger, jeg bliver rask, fordi jeg bliver pensionist? Aldersdiskriminerende. Sådan opfatter jeg det, og ifølge menneskerettighederne er det jo også diskrimination, lyder det fra Ivan Rønne Petersen.
Han fik efter mange års arbejde som VVS-mand tilkendt førtidspension i 1998, da han havde smadret sit knæ ind i en el-tavle og slået en splint af det.
- For to år siden måtte de give mig et nyt knæ. Det forrige duede ikke mere, jeg kunne slet ikke gå. Nu har jeg fået et kunstigt knæ, men hvis nogen tror, jeg bliver rask af det, må de tro om. Jeg kan hverken ligge på knæ eller noget som helst mere. Det tager mig to dage at klippe hæk, fortæller Ivan Rønne Petersen.

Mister 5000 kroner om måneden
Måske er der en sammenhæng mellem hjertelidelsen, der er stødt til, og den manglende evne til at bevæge sig så meget som tidligere.
Til gengæld har hjertesygdommen betydet, at Ivan er blevet tilbudt tilskud til en invalidebil, men han synes, det er noget mærkeligt noget.
- Det er jo den omvendte verden. Hvis førtidspensionen ikke følger med, hvad skal jeg så med en bil? Så er der slet ingen penge til at betale bil for eller til at køre i den for, siger han med latter i stemmen.
Ivans kone Heidi blev tilkendt førtidspension i 1995 på grund af slidgigt i knæet og store problemer med ryggen som resultat af arbejdet som hjemmehjælper.
- Det er noget med, at nerverne har siddet i klemme, så hun er blevet opereret fire steder i ryggen, og det er hun sluppet godt fra, men det duer jo ikke, at hun skal i gang igen. Hun må jo ud med nogle morgenaviser, hvis invalidestøtten bliver taget fra os, griner Ivan Rønne Petersen.
Ivan og hans kone Heidi får hver især 2555 kroner om måneden, altså godt 5000 skattefri kroner om måneden eller mere end 61.000 kroner om året i invalidestøtte. Det beløb vil de miste næste år, når de begge fylder 67 år. Derefter er der kun folkepensionen og lidt ATP tilbage at gøre godt med. Hvis altså ikke sagen med dem som hovedpersoner mod staten falder ud til deres fordel.

Møder med politikere
Mister de pengene, er det ikke for meget sagt, at deres tilværelse fra dag til dag bliver en helt anden.
- Man tager beløbet fra os, når vi bliver 67 år i 2010. Vi fik førtidspension for mere end ti år siden, så det er underligt pludselig at skulle undvære den, fordi vi bliver 67 år, konstaterer Ivan Rønne Petersen, men ser alligevel optimistisk på fremtidsudsigterne.
Han tror nemlig slet ikke, at sagen når frem til domstolene, men mener at Landsforeningen For Arbejdsskadedes møder med Socialdemokraternes, SF`s og Enhedslistens socialordførere vil resultere i, at den aldersdiskriminerende lovgivning vil blive taget af bordet, inden det kommer til en retssag.
- Efter hvad jeg har hørt og læst, så tror jeg slet ikke, sagen når så langt. Når der til efteråret skal laves finanslov i Folketinget, tror jeg ikke, de kan sidde protesten mod diskrimineringen af arbejdsskadede førtidspensionister overhørig.
Jeg håber på, at resultatet bliver, at vi fortsat får beløbet til vi dør. Og ender det med, at vi får ret, håber vi, at alle førtidspensionister automatisk ryger med i puljen.

Artiklen har været bragt i tidsskriftet LFA Nyt