Anklageren tæller drab på soldater og bevæbnede bosættere på ulovligt besat territorium med, når han forsøger at fremstille FARC og PFLP som terrorister

Man er nødt til at skelne mellem terrorisme og lovlige krigshandlinger.
Denne pointe forsøgte Fighters+Lovers tre advokater i sidste uge igen og igen uge at overbevise Højesterets dommere om. På anklagebænken sidder seks aktivister fra tøjfirmaet Fighters+Lovers. Deres forbrydelse består i, at ville sende deres overskud fra salg af t-shirts på 24.982 kroner til den palæstinensiske befrielsesorganisation PFLP og den colombianske oprørsbevægelse FARC.

Civile ofre
Terror er, når man bevidst går efter at skade civile. Derimod er det en lovlig krigshandling, når en bevægelse har som mål at kæmpe imod en besættelse eller genoprette et lands demokratiske strukturer. Krig mod en besættelsesmagt eller et totalitært regime er lovlig, hvis den udføres efter krigens love i Genèvekonventionen, påpegede forsvarerne.
- Det er helt afgørende for, om der er tale om terror, om civilbefolkningen er målet for operationen eller ej. Det kan vi klart svare nej til i både FARC`s og PFLP`s tilfælde, fastslår Fighters+Lovers advokat Henrik Stagetorn overfor Arbejderen.
I international ret opererer man med begrebet 'collateral damage' - en slags hændeligt uheld i frihedskampe: Selvom der findes enkelte tilfælde, hvor civile ved et tilfælde er kommet til skade eller i værste fald blevet dræbt under aktioner udført af PFLP eller FARC, er det altså ikke ensbetydende med, at de to frihedsbevægelser er terrororganisationer.
- Det er dybt ulykkeligt, når civile bliver såret eller dræbt i væbnede konflikter i Palæstina og Colombia. Men dét at civile er blevet utilsigtet ramt er ikke i sig selv nok til at dømme FARC og PFLP er terrorister, siger advokat Fighters+Lovers advokat Thorkild Høyer.
- For at der kan være tale om terrorisme, skal det samme mønster gå igen i en række aktioner. Det er der ikke tale om her, fastlår han
Thorkild Høyer mener ikke, at anklageren har fremlagt tilstrækkelige beviser for, at PFLP og FARC bevidst går efter civile. Der findes flere eksempler på, at PET og anklagemyndigheden forsøger at give indtryk af, at FARC og PFLP går efter civile - selvom målet i virkeligheden har været lovlige, militære mål.
Det gælder for eksempel anklagernes terroreksempler omkring et FARC-angreb på otte soldater i byen Toribio, og et PFLP-angreb mod Israels ulovlige bosættelser på palæstinensisk besat jord.
En af anklagerens hovedargumenter, for at FARC er en terrororganisation, er, at en vildfaren FARC-granat i 2002 ramte en kirke med 119 civile ofre som resultat. Men målet var ikke de civile, men en paramilitær styrke bag ved kirken.
- Det er altså ikke et bevis for, at FARC er en terrororganisation. Der er derimod tale om en krigshandling med den dybt beklagelige konsekvens, at den fik civile ofre, fastslår Thorkild Høyer.
Amnesty, Human Rights Watch og FN kritiserede efterfølgende FARC`s manglende evne til at undgå civile tab - og kritiserede samtidig de paramilitære for at bruge civile som bombeskjold.
Men - modsat PET og anklagemyndigheden - nævner de tre internationale menneskerettighedsorganisationer ikke terrorisme med ét ord i sine rapporter. Menneskerettighedsorganisationerne betegner blot FARC`s og PFLP`s handlinger som brud på krigens love - ligesom de fordømmer den israelske stats og den colombianske stats og de paramilitære styrkers angreb for brud på krigens love.
Alligevel er det med disse rapporter fra Amnesty, Human Rights Watch og FN i hånden, at PET og anklagemyndigheden forsøger at stemple FARC og PFLP som terrorister.

To sæt spilleregler
Men den går, ikke fastslår forsvarsadvokat Thorkild Høyer. Han advarer mod at acceptere en retstilstand, hvor der gælder ét sæt spilleregler for besættelsesmagter og diktaturstater - og et andet for legitime modstandsbevægelser.
- Rigsadvokaten mener, at der eksisterer to sæt spilleregler: Ét for den stat der netop har været i krig i Gaza med tusindvis af civile ofre - og et andet for de folk, som øver modstand mod besættelsesmagten. Det holder ikke, at der gælder strengere regler for den ene part i en væbnet konflikt. I enhver væbnet konflikt vil der uundgåeligt blive begået fejl. Disse fejl må bedømmes på lige fod - uanset om de bliver begået af en stat eller en legitim modstandsbevægelse,siger Thorkild Høyer og uddyber:
- Det kan ikke være rigtigt, at en besættelsesmagt og et totalitært regime bliver mødt med tolerance og et sæt spilleregler, der åbner op for forståelse af aktioner, som også risikerer at ramme civilbefolkningen - mens modstandsbevægelsen bliver mødt af fordømmelse og stemples som terrorister.

Lovligt oprør
Ifølge international ret er der tale om en legitim befrielsesbevægelse når: Oprørerne har overtaget landområder af en vis størrelse fra regeringen. Når oprørerne udfylder sit ansvar overfor civilbefolkningen i områderne. Og når oprørerne råder over en disciplineret militær styrke, som er underlagt en politisk ledelse.
- FARC kontrollerer cirka 40 procent af Colombia. Når FARC foretager 'kidnapninger', er der i virkeligheden tale om, at FARC handler som en suveræn stat, der fængsler folk, der ikke betaler skat, pointerer Thorkild Høyer.
Forsvarsadvokaterne mener, at FARC`s og PFLP`s aktioner skal ses i sammenhæng med den politiske virkelighed, de lever under: Den colombianske stat kan ikke betegnes som en retssag, mener forsvarerne: Staten lever ikke op til basale menneskerettigheder og udøver i tæt samarbejde med dødspatruljer terror mod civilbefolkningen for at sprede frygt. Den Interamerikanske Menneskeretsdomstol har siden 2001 afsagt otte domme over den colombianske stat for grove krænkelser af det colombianske folks rettigheder.
Israel har siden år 2000 foretaget 500 målrettede drab på palæstinensere. Mere end 500 vejafspærringer og kontrolposter gør det umuligt for palæstinenserne at leve sammen med deres familier og forhindrer palæstinensernes ret til at bevæge sig frit. Israel lever ikke op til sit ansvar som besættelsesmagt og tilbageholder penge og varer til de besatte områder. Det har ført til en humanitær krise. Der findes allerede i dag 460.000 bosættelser i Palæstina - og Israel har planer om yderligere 73.000 bosættelser. FN`s sikkerhedsråd har flere gang slået fast, at en besættelsesmagt ikke må ændre i befolkningssammensætningen eller konfiskere privat ejendom.
På den halvanden dag som Højesteret i sidste uge havde afsat til at behandle sagen, var der ikke tid til at vurdere baggrunden for konflikten i de to lande eller gå konkret ind i de aktioner som FARC og PFLP har udført.
- Politikerne har ladet sorteper gå videre til Højesteret. Det er selvfølgelig vanskeligt for en domstol at gå ind i vurderingen af den slags politiske spørgsmål. Men det er den opgave, Højesteret står overfor, siger Thorkild Høyer.
Højesteret afsiger sin kendelse onsdag den 25. marts.