Hvert tiende danske barn lever i en ressourcesvag familie. Alligevel regner mere end hver femte kommune med at spare på det forebyggende arbejde i år

I Kalundborg Kommune på den vestligste del af Sjælland kommer omkring 15 procent af børnene fra familier med sociale problemer.
Det kan mærkes på kommunens sociale budgetter. Sidste år regnede politikerne med en budgetoverskridelse på 41 millioner kroner alene op børn- og ungeområdet.
- Vi kan ikke bare lade stå til og sige, at vi ikke har råd til eksperimenter og forebyggende arbejde. Hvis vi ikke gør noget nu, vil det øge vores udgifter på sigt, siger næstformand i kommunens børn- og ungeudvalg, Inge Berg Hansen (S) til Ugebrevet A4.
Mens Kalundborg Kommune overskrider budgetterne for det forebyggende arbejde, må mange andre kommuner skære.
Knap hver tiende kommune skar sidste år i budgetterne til det forebyggende arbejde blandt udsatte børn og unge og i år forventer mere end hver femte kommune at måtte gøre det samme.
Det viser en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL). Besparelserne går blandt ud over penge til gademedarbejdere og familiebehandlere.
- Vi er oppe på et budget på 13 milliarder kroner. Men det, der nok er sket i 2007 og 2008, er, at kommunerne i et vist omfang har været nødt til at bruge forebyggelsesmidler til anbringelser for at få budgetterne til at hænge sammen. Det er på ingen måde ideelt, forklarer Jørn Sørensen (R), formand for KL`s børne- og kulturudvalg.
Det har konsekvenser. En ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Ugebrevet A4 viser, at antallet af udsatte børn stort set ikke har ændret sig de sidste 23 år.
Trods et generelt højere uddannelsesniveau og økonomisk fremgang kommer over 130.000 danske børn i dag fra ressourcesvage familier.
Det svarer til omkring 11 procent, hvor tallet i 1986 var 12,4 procent.
Hvor antallet af udsatte børn ikke har ændret sig, er til gengæld deres Danmarkskort forandret. Hvor børnene tidligere var koncentreret i storbyerne, er der i dag en stor del udsatte børn i udkantskommuner, som for eksempel Kalundborg og Lolland Falster.
De billige huspriser kombineret med en større udstødning fra byerne, har efterhånden skabt et opdelt Danmarkskort.
Martin D. Munk mener, at det kan få store økonomiske følger, hvis der ikke bliver investeret i udkantsområderne.
- Det får formentlig den konsekvens, at vi får et opdelt Danmark, hvor nogle områder er meget nødlidende og vil samle de familietyper, som har forholdvis få ressourcer. Det bliver en ond cirkel, der vil betyde at udkantskommunerne bliver fattigere, fordi skattegrundlaget vil blive meget begrænset, da mange er på kontanthjælp eller lignende, siger han til Ugebrevet A4.