Velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen foreslår krisekommission. Økonom Henrik Herløv Lund afviser, at det er det, der er brug for i den nuværende situation
Der er brug for en krisekommission, som kan forhindre hovsaløsninger og styre Danmark sikkert gennem den økonomiske krise.
Sådan lyder meldingen fra professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.
- I en krisesituation, som den vi har for øjeblikket, begynder pengene let at rulle meget hurtigt ud af statskassen og skabe store underskud på statens budget, som det senere bliver meget svært at rette op på. Det skete i 1970`erne, og kan let ske igen i dag, siger Jørgen Goul Andersen til Børsen.
Han forklarer, at formålet med en krisekommission skal være at sikre sammenhængen mellem politikernes håndtering af krisen her og nu og den økonomiske politiks langsigtede holdbarhed.
Ideen støttes af blandt andet Dansk Industri og tidligere vismand Jan Rose Skaksen. Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen finder tanken om en krisekommission sympatisk, men mener, at tiden til den slags allerede er forpasset, og at krisen er akut nu.
Det samme mener Henrik Herløv Lund, økonom og tidligere medlem af Den Alternative Velfærdskommission.
- Det er dårlig timing, at komme med det forslag nu. Nu er der brug for handling, ikke flere analyser. I løbet af det næste halve år vil krisen eksploderer. Arbejdsløsheden vil stige til måske 150.000 inden årets udgang, siger han til Arbejderen.
Ifølge Henrik Herløv Lund er det, der skal til nu, øgede offentlige investeringer i blandt andet kommunale anlægsprojekter og transport samt en øget offentlig beskæftigelse på velfærdsområderne.Det vil være langt mere effektivt til at skabe beskæftigelse end regeringens skattelettelser, mener han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278