FN-eskperter i menneskerettigheder vil undersøge CIA`s fængsler, også dem på amerikanske baser
Selvom Barack Obama har lovet at lukke USA`s fangelejr i på Guantanamobasen og CIA`s fængsler i udlandet, slipper USA ikke for at blive set efter i sømmene.
To menneskerets-eksperter fra FN vil undersøge CIA`s hemmelige fængsler over hele verden, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Manfred Novak og Martin Scheinin vil gennemføre en undersøgelse af CIA`s fangetransporter af terrormistænkte og de fængsler, hvor fangerne er blevet afhørt under tortur.
Det gælder også fængslerne på ti amerikanske baser rundt i verden. Eksempelvis skal USA`s Bagram-base i Afghanistan have et stort fængsel, hvor fanger holdes tilbage uden juridiske rettigheder. Og Manfred Novak nævner direkte, at USA`s militærbase i Tuzla i Bosnien har været anvendt som midlertidigt fængsel, før fangerne er blevet overført til Guantanamo.
Præsident Obama har også erklæret, at afhøringsmetoder, som benyttes af amerikanske efterretningstjenester, skal leve op til Geneve-konventionerne. Men det er ikke nok for de to FN-eksperter.
- Vi vil ikke lade USA slippe af krogen, bare fordi der er kommet en ny administration. Det er alt for tidligt at sige, at fangeprogrammet er stoppet, sagde Martin Scheinin, der er finsk juraprofessor og FN`s rapportør for menneskerettigheder i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme.
FN-eksperterne vil også undersøge fængsler, som er blevet drevet af andre landes regeringer, som for eksempel i Polen og Rumænien. Polen, der tidligere har nægtet, at der har været et hemmeligt fængsel i landet, vil nu undersøge anklagerne om, at CIA har drevet et fængsel i Szymany i det nordøstlige Polen.
De to eksperter opfordrer alle regeringer til at samarbejde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278