EU`s fremtid efter det irske nej var sat til debat, da Borgerinitiativet og Ny Agenda inviterede til konference i lørdags på Christiansborg
af Lave Knud Broch
Folkebevægelsen mod EU tror ikke på EU som modvægt til USA, SF vil give EU mere udenrigspolitisk magt, JuniBevægelsen vil have en anden EU-traktat og Venstre nedtoner økonomiske argumenter for euroen.
Sådan så det politiske billede ud, da en fremtidskonference på Christiansborg i lørdags tog temperaturen på EU-holdningerne.
Det var Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning og Tænketanken Ny Agenda der afholdt konferencen nøjagtigt tre måneder før valget til EU-parlamentet. Flere end 50 personer var mødt op for at høre på taler og debattere.
Konferencen startede med to oplæg fra henholdsvis Robert Ballagh og Dag Seierstad. Ballagh var central i den irske nej-kampagne om Lissabon-traktaten, og han modtog sidste år Folkebevægelsen mod EU`s træskopris. Dag Seierstad er en aktiv samfundsdebattør i Norge, EU-rådgiver for det norske regeringsparti SV (SF`s søsterparti) og aktiv i den norske folkebevægelse Nei til EU.
David og Goliat
Ballagh fortalte, at den irske kampagne om Lissabon-traktaten var en Davids kamp mod Goliat. Ja-siden fik støtte fra størstedelen af erhvervslivet, store fagforeninger og alle partier undtagen to: Sinn Fein, der støttede et nej, og De Grønne, som var delte.
Medierne gav også overvejende plads og tid til ja-siden. Men på trods af disse forskelle blev det et nej. Ballagh mener, at Lissabon-traktaten er et tilbageskridt for demokratiet, og at det var en af de væsentligste årsager til nejet.
Dag Seierstad slog fast, at der er to erfaringer med EU`s forsøg på at få vedtaget en traktat:
- For det første at folk oftest stemmer nej, hvis de bliver spurgt og for det andet, at der uden folkeafstemninger næsten ikke er nogen debat.
Men Seierstad vurderer, at de faglige domme fra EF-domstolen (Laval, Viking, Rüffert og Luxembourg), der ryster europæisk fagbevægelse, og den igangværende finanskrise kan danne basis for, at vi alligevel får en grundlæggende EU-debat.
Seierstad mener, at euro-landenes indbyrdes situation kan blive en alvorlig trussel for den økonomisk-monetære union, og at det kan få unionspolitiske konsekvenser - som han dog ikke turde spå nærmere om.
I sin afslutning understregede han, at finanskrisen risikerer at give næring til højrefløjens intolerante synspunkter, og at det er en af de væsentlige udfordringer i denne tid.
EU som modvægt?
Efter disse to oplæg var der varmet godt op til debat med salen, hvor Venstres kandidat til EU-parlamentet Kasper Elbjørn lagde ud med at opfordre Robert Ballagh og irerne til at sætte fokus på de demokratiske problemer i EU, da han mener, at det vil samle mere støtte, end hvis en kritik af EU bygger på venstrefløjsargumenter.
Elbjørn deltog i den efterfølgende paneldebat sammen med EU-parlamentskandidaterne Ditte Staun (Folkebevægelsen mod EU), Ole Riisgaard (SF) og Keld Albrechtsen (JuniBevægelsen).
Ditte Staun åbnede diskussionen med at slå fast, at det hverken er godt, hvis EU forsøger at være en modvægt til USA eller kører parløb med USA.
- Det vil bare øge spændingen i verden. EU kræver ikke FN-mandat, og EU opbygger konkurrerende strukturer til FN, sagde Ditte Staun.
Hun henviste også til EU`s våbenhandel til Israel og understregede, at EU ikke er en neutral aktør på den globale scene. Men en aktør hvis terrorstemplinger af for eksempel de tamilske tigre i Sri Lanka har skabt stor ødelæggelse.
Fælles udenrigspolitik
Ole Riisgaard fra SF håber i modsætning til Ditte Staun på, at Unionen får en mere fælles udenrigspolitik. Riisgaard fortalte, at vi før i tiden lod FN tage sig af det moralske, NATO af sikkerheden og EU af handelspolitikken. Men at han godt kunne tænke sig, at EU tog sig af det hele. Dog uden at FN blev nedlagt og uden, at EU blev en supermagt.
Kasper Elbjørn fra Venstre, der også er pressechef for Saxobank og har været med til at danne Cepos, lagde hårdt ud med en erklæring om, at han ikke var sikker på, at EU ville bestå efter finanskrisen, men at han gerne så, at man styrkede EU's indre marked og, at de europæiske lande blev presset til markedsreformer.
EU skal koncentrere sig om at nedbryde mure mellem markeder og mennesker, sagde venstremanden.
Keld Albrechtsen fra JuniBevægelsen slog fast, at bevægelsen vil lade en ny EU-traktat udgå fra befolkningerne. Ifølge Albrechtsen skal borgerne vælge repræsentanter, der skal strikke en ny traktat sammen, der skal erstatte Nice-traktaten og Lissabon-traktaten.
- Hvis det er føderalisme, så må jeg erklære mig skyldig, lød det fra Albrechtsen.
Han er enig med Riisgaard i, at EU skal have en fælles udenrigspolitik, men kun hvis EU ikke beskæftiger sig med militær. I øvrigt mener Keld Albrechtsen, at euroen er en klods om benet på de europæiske stater, og at den sandsynligvis er dødsdømt.
Spørgelysten efterfølgende var stor. En af dem, som fik ordet, var venstremanden Svend Peter Nygaard, der var forarget over, at han ikke kunne indbetale sit medlemskontingent til Venstre i Hørsholm uden at blive opkrævet cpr-nummer.
Alle i panelet erklærede sig enige i, at terrorlovgivningen er nået for vidt.
I forhold til euroen var meningerne delte. Staun, Riisgaard og Albrechtsen sagde nej, mens Elbjørn fra Venstre sagde, at han vil stemme ja af politiske, men ikke af økonomiske grunde.
Debatten op til EU-parlamentsvalget er skudt i gang.
Se mere om Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning på www.euforfatningnej.dk og Tænketanken NyAgenda på www.nyagenda.dk
Høring og konference
Borgerinitiativet og Ny Agenda er medarrangører af en alternativ eurohøring på Christiansborg den 21. marts (tilmelding på www.deo.dk).
Borgerinitiativet afholder også en konference på Christiansborg den 2. juni om 'EU som problem for demokratiet i Europa'. Der er gratis entre, men interesserede bedes tilmelde sig på info@euforfatningnej.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278