Racistiske toner i kampen mod uorganiseret arbejdskraft kan inddæmmes ved at arbejdet foregår i fagforeningsregi, mener fagforeninger

I kampen mod uorganiseret arbejdskraft, kan der nemt opstå racistiske undertoner.
Det erkender John Jakobsen, formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920.
- Der er folk, der føler sig truet, fordi de bliver fyret og sendt på dagpenge, mens arbejdsgiverne beholder den billige arbejdskraft. Vi kunne høre, at medlemmerne gik derhjemme og skummede over det hver især, og valgte at tage en fuldstændig åben snak om problemet. Vi er nået frem til, at det ikke handler om at klaske dem, der udnyttes, men dem der udnytter, siger stilladsarbejderformanden til Arbejderen.
John Jakobsen forklarer, at det handler om at få de uorganiserede væk fra byggepladserne, uanset nationalitet. Om at komme ulovligheder til livs, hvad enten de drejer sig om illegale østarbejdere, danskere der arbejder sort eller de såkaldte arme- og benfirmaer, der stadig er alt for mange af, især i byggebranchen.
- Det arbejder forsøger vi at inddrage vores arbejdsløse medlemmer i, lyder det fra John Jakobsen.

Århus kender problemet
I 3F Transport, Logistik og Byg i Århus er mellem 12 og 14 procent af samtlige medlemmer uden arbejde. I byggegruppen drejer det sig om hver fjerde. De arbejdsløse i byggegruppen har nedsat en aktivitetsgruppe, der også har diskuteret faren for at stigende arbejdsløshed kan puste til racismen.
- Det her handler ikke om dem mod os. Den bedste måde vi kan hjælpe dem på, og dermed også os selv, er ved at sørge for at de får de samme løn og arbejdsvilkår, som vi har. På den måde fjerner vi arbejdsgivernes fordele ved at beholde den billige og oftest udenlandske arbejdskraft på bekostning af den organiserede, siger Benny Rasmussen, arbejdsløs murersvend på tredje måned, til Arbejderen.

Nye udfordringer
Det stigende antal uorganiserede på arbejdsmarkedet stiller fagforeningerne overfor nye og komplicerede opgaver, påpeger John Jakobsen.
- Samtidig er forudsætningerne for arbejdsløshedsarbejdet ændret siden 80`erne og 90`erne. Vilkårene på arbejdsmarkedet har også forandret sig. I 80`erne handlede arbejdsløshedsarbejdet meget om at stille krav om, at arbejdsmarkedet stod til rådighed for de arbejdsløse, om dagpengedækningen og de arbejdsløses rettigheder. I dag er spørgsmålet om dagpengedækningen og arbejdsløshedssystemet stadig vigtige, men samtidig har vi oplevet en enorm stigning i antallet af østarbejdere og dermed antallet af uorganiserede på vores arbejdspladser.

Opgaver presser sig på
I takt med, at krisen sender arbejdsløshedstallet i vejret trænger spørgsmålet om at sætte gang i arbejdsløshedsarbejde i fagforeningerne sig mere og mere på. Det har Malernes Fagforening i Storkøbenhavn taget konsekvensen af. Her mødes de arbejdsløse tirsdag hver uge.
- Arbejdsløshedsarbejdet er relativt nyt. Det de arbejdsløse i første omgang har kastet sig over er den politiske problemstilling, at de ikke har noget at lave, fordi kommunerne er underlagt et meget stramt anlægsloft, fortæller fagforeningens næstformand Rasmus Gunnarson til Arbejderen.
Blandt andet har de arbejdsløse besøgt skoler i kommunen for at få overblik over hvilke opgaver, der trænger sig på. De har bakket op om erhvervsskoleelevernes krav om at arbejdsgiverne ansætter unge og endelig har de kontakt til andre byggefagforeninger gennem Byggefagenes Samvirke, hvor der er forskellige overvejelser til aktiviteter.
I Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense synes de ikke, der er den nødvendige tid i dagligdagen til at tage sig af organiseringen af de arbejdsløse.
Fra a-kassen lyder det, at de med 30 procent arbejdsløse har rigeligt at se til med registrering, samtaler og dagpengekørsler. For ikke at snakke om den vanvittige overdrevne kontrol med de arbejdsløse medlemmer.
3F Esbjerg har heller ikke sat gang i arbejdsløshedsarbejde i traditionel forstand.
- Vi satser på at få de arbejdsløse på kursus og i efteruddannelse i første omgang, siger formand Sten Mogensen tll Arbejderen.