Danske studerende går med i global bevægelse mod nyliberalisme. De mener, det er på tide at sige tingene lige ud og planlægger aktionsuge til april

Når EU-ministrene træder sammen i slutningen af april i Löwen i Belgien, for at diskutere uddannelsesvisioner med udgangspunkt den såkaldte Bologna-proces, kommer det ikke til at gå stille for sig.
Op til og under mødet igangsætter studerende fra mange lande, det de kalder 'global week of action', en global aktionsuge imod EUs nyliberale uddannelsespolitik. Det er et fælles internationalt studenternetværk 'Reclaim your education', der står bag protesterne.
Tirsdag eftermiddag i denne uge var omkring 40 universitetsstuderende fra København og Roskilde samlet for at kickstarte den danske del af netværket og planlægge aktioner.
- Det der sker med vores uddannelse herhjemme, er resultater af en neoliberal ideologi, der foregår på globalt plan. Derfor er vi nødt til at organisere en international bevægelse for at kunne reagere, fortæller Michael Hunnicke, historiestuderende på Københavns Universitet og en af initiativtagerne til den danske del af netværket.
På universiteterne i Danmark har de studerende over en årrække oplevet forringelser af deres uddannelse. Der skæres ned på de offentlige budgetter. Det får undervisningstimerne og kvaliteten til at dale. Samtidig bliver de fysiske rammer snævrere.
Universitetsloven, der blev vedtaget i 2003, ser de studerende som et klart resultat af den nyliberale tendens, de mener vokser frem over alt i det europæiske uddannelsessystem.
Universitetsdemokratiet, hvor de studerende og ansatte gennem valg havede indflydelse på, hvem der blev sat til at lede universiteterne, er i dag udskiftet med en bestyrelse med blandt andet erhvervsfolk.
Det har fået både studerende, ansatte og forskere til at mene, at der bygges på hierarkisk ledelse og kontrol frem for dialog, åbenhed og demokrati.
- Der er tale om en model, som nok mere hører hjemme på en virksomhed i det private erhvervsliv end i en offentlig uddannelsesinstitution, siger Nina Liv Brøndum. Hun læser social videnskab på RUC og deltog i opstartsmødet.
Loven har derudover indskrænket den frie forskning, som er uafhængig af det private erhvervsliv.

En international ideologi
Grundlaget for at skabe det globalt netværk er, at mange af de forringelser, de studerende oplever, er resultater af internationale aftale.
Ifølge de studerende har EU`s Bologna-proces, der har til formål at harmonisere det europæiske uddannelsessystem, rod i en nyliberal ideologi.
I praksis betyder aftalen blandt andet, at de studerende i fremtiden vil opleve endnu mere brugerbetaling, end de allerede gør. Dermed opstår en øget skævhed i adgangen til uddannelserne. Videre er der blevet åbnet op for mere markedsorienteret undervisning, som angriber den kritiske tænkning og forskning.
Bologna-processerne har allerede ved flere lejligheder fået studerende i europæiske lande op af stolene. Sidste år i november besatte spanske studerende flere af deres universiteter. Her var man især vred over, at betalingen på kandidatuddannelsen med Bologna ville blive sat op. I Frankrig er en igangværende kamp mod markedsgørelse af universiteternes struktur.
I Danmark blev processen vedtaget hen over hovedet på studerende og ansatte, og i EU roses man for de initiativer, der er sat i værk herhjemme.Derfor er mange studerende enige om, at det er på tide at vise modstand og vende sig imod den igangværende markedsgørelse og privatisering.De mener det har en stor styrke at stå sammen som en fælles europæisk studenterbevægelse og angribe den uddannelsespolitik, der bliver ført på internationalt niveau.

Slut med at pakke tingene ind
På mødet blev det slået fast, at det er vigtigt at have analysen på plads og de rigtige argumenter med, når man går i aktion.
- Vi har en tendens til at pakke tingene ind. Grundlæggende angriber vi jo en ideologi, som har konsekvenser for vores uddannelse. Skal den brydes, så er vi nødt til at sige tingene lige ud, siger Michael Hunnicke.
Han mener det appellerer bredt til mange studerende, at man tør sige tingene som de er, og oplever allerede, at interessen for netværket er stor. Det bakkes op af Nina Liv, der fortæller, at hun er gået med i netværket, fordi hun savnede et sted, hvor man må være imod nyliberalisme.
- Folk venter derude på, at få lov til at være imod det her. Vi er blevet alt for pæne i vores kritik, nu skal den rettes direkte, erklærer hun.

Dansk aktionsuge
De studerende er allerede gået i gang med at planlægge, hvad der kommer til at ske op til ministermødet.
- Ligesom i alle de andre lande, der er med i Global week of action, kommer der til at ske en helt masse aktiviteter her i Danmark, siger Michael Hunnicke.
Han fortæller, at man allerede nu har lagt sig fast på at besætte uddannelsesbygninger.
Derudover arbejdes der på at sende danske busser af sted til topmødet, så man kan være med i protesterne sammen med alle de andre europæiske studerende. Her vil de unge vise EU-politikerne, hvad de mener om deres uddannelsesplaner.
Michael Hunnicke kalder aktionsugen en start på et oprør, som han håber vil brede sig til andre dele af samfundet.
- Nu starter vi med uddannelsessystemet, men der er jo problemer alle andre steder i det offentlige system. Så vi håber på, at det her bliver starten på at sige fra, og at vi bliver mere offensive i vores kritik og protester, slutter han.

Bologna-processen
EU`s ministerråd vedtog i 1999 den såkaldte Bologna-proces. Dens mål er at skabe et indre marked for højt uddannet arbejdskraft. Det skal ske gennem øget mobilitet for studerende der befinder sig på enten bachelor- eller kandidatniveau. Det kræver harmonisering af de europæiske uddannelser.
Mange studerende mener, at processen er en del af en nyliberal uddannelsespolitik. I flere lande protesteres imod indskrænkning af fri forskning, markedsgørelse, stigende brugerbetaling og manglende demokrati og åbenhed. Alt sammen menes at have rod i Bologna-processen.