Det er chokerende og dybt problematisk, at fagbevægelsen kan bakke op om en lovgivning, som i den grad hæver pisken over de syge, og som ikke har hold i virkeligheden, mener Lis Pedersen

af Hans Brinkmann
I sidste uge fremsatte beskæftigelsesministeren sit lovforslag om nye regler for sygdeagpenge.
Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen og er på forhånd sikret flertal i Folketinget med stemmer fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
'Med aftalen fik regeringen politisk opbakning til den trepartsaftale om sygefravær, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter den 29. september 2008', konstaterer Claus Hjort Frederiksen lakonisk i forbindelse med fremsættelsen.
Lovforslaget er en udmøntning af 'den hårde kerne' i trepartsaftalen, som handler om at syge skal aktiveres hurtigt og hurtigts muligt tilbage på jobbet. De syge risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag, hvis de ikke stiller op til samtaler og aktivering. Samtidig straffes kommuner, som ikke aktiverer de syge, direkte på pengepungen.
- Jeg blev dybt chokeret, da fagbevægelsens hovedorganisationer indgik trepartsforliget om mindskelsen af sygefraværet. Dermed kommer fagbevægelsen til at legitimere en tænkning og nogle argumenter, som der slet ikke er hold i, siger Lis Pedersen, faglig sekretær i Pædagogernes Fagforening, BUPL.
- Det er et stort problem at fagbevægelsen på den måde kommer til at bakke op om en lovgivning og en tænkning, som bygger på argumenter, som ikke er sande, siger hun.

Ikke flere syge
Det drivende argument for den skærpede lovgivning har hele tiden været, at sygefraværet vokser faretruende.
- Men det holder ikke. De er for nylig dokumenteret, at sygefraværet ikke er steget de sidste 20-30 år. Det er en helt forkert tankegang, der ligger bag loven, hvis det handler om at sikre, at syge bliver fastholdt på arbejdsmarkedet. Eller hvis det handler om at forebygge, at vi bliver syge på arbejdet, siger Lis Pedersen.
Hendes hovedanke mod reformen er den tænkning, som ligger bag regeringens politik:
- Man forsøger at overføre de metoder, som, man mener, har virket overfor de ledige, på de syge. Tanken er, når vi har fået så mange ledige i gang med aktivering og sanktioner, så kan det gøres med de syge også. Man sænker pisken over syge mennesker uden skelen til den enkelte, og går ind og nedgør folks sygefravær og respekten for, at man overhovedet er syg, siger Lis Pedersen.
- Hvis man for eksempel er udbrændt af sit arbejde, så risikerer man nu at skulle aktiveres på den arbejdsplads, man blev syg af at være på. Hvis systemet vurderer, at man kan klare 10 timers arbejde mens man er syg, så har man at møde op, hvis man ikke vil miste forsørgelsesgrundlaget, siger hun.
- Den grundlæggende holdning bag er, at det er det bedste for den syge under alle omstændigheder at arbejde, det er sådan argumenterne har været, siger hun.

Pressede kommuner
I loven bliver der lagt et kontant pres på kommunerne. Statens andel af sygedagpengene bliver afhængig af, om den syge er aktiveret eller ej. Aktiverede udløser en refusion på 65 procent af sygedagpengene, mens syge som ikke er i aktivering kun udløser 35 procent fra staten.
- Sådan som kommunernes økonomi er presset, så vil kommunerne skubbe de syge ud i arbejde. Man kommer til at straffe dem og risikerer, at nogen bliver mere syge, end de var i forvejen, siger Lis Pedersen.
- Reformen viser tydeligt, hvad det er for et menneskesyn, regeringen har. Den antager, at alle på overførselsindkomst snyder, de får ikke sygedagpenge eller andre ydelser, fordi de har brug for det. Det er det, der gør det hele så uhyrligt, siger hun.

Artiklen er hentet fra www.fagligtansvar.dk