Det er uacceptabelt, at fattigdom gøres til en individuelt problem, som ikke handler om hvor mange penge, den enkelte har, fastslår folk, der arbejder med fattige

Når uligheden stiger, og stadig flere danskere lever i fattigdom, er det et ansvar politikerne ikke kan løbe fra.
Sådan lød den klare konklusion, da omkring 130 brugere og ansatte fra sociale organisationer og offentlige sociale institutioner sidste uge var samlet til konference om fattigdom og social eksklusion på Borups Højskole i København.
- Fattigdom handler ikke om penge, men om hvad den enkelte magter at gøre eller ikke gøre. Sådan taler vi ofte om fattigdommen i dag, sagde Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
- Men det er ikke hele sandheden, at fattigdom handler om personlige ressourcer. Fattigdom handler i høj grad om penge, og om de muligheder vi som samfund giver, fortsatte han.
Konferencen gjorde op med den myte, at fattigdom er et individuelt problem, som arrangørerne mener, præger samfundsdebat og politik i dag.
Preben Brandt henviste blandt andet til de tre nationale handleplaner, regeringen har lavet siden EU`s Lissabonstrategi i 2002 opfordrede alle medlemslande til at gøre en indsats mod fattigdom.
- Antallet af fattige er i den periode, hvor vi har skullet bekæmpe fattigdom, helt klart og indiskutabelt steget med det, der svarer til 113.000 personer, eller en øgning på 24 procent. Det kunne man forvente, ville afspejle sig som bekymring i de nationale handleplaner. Men det gør det ikke, sagde han.
- Handleplanerne taler om den enkeltes incitament, men når det er fattigdom, er vi nødt til at kalde det fattigdom. Vi fralægger os ansvaret, når vi individualiserer fattigdommen til at være et spørgsmål om personlige ressourcer, fastslog Preben Brandt.

En stol stod tom
Det er andet år i træk landets førende eksperter på fattigdom og socialt udsathed samles i bekymring over den stigende ulighed i samfundet.
Sidste år lagde velfærdsminister Karen Jespersen (V) også vejen forbi. Men i år stod hendes stol tom.
- For et år siden stod vi her også. Dengang deltog Karen Jespersen, og vi kom med mange gode forslag til at bekæmpe fattigdommen i Danmark. Men jeg kan ikke pege på et eneste tiltag fra regeringens side for at gøre situationen bedre, lød den krasse kritik fra Bente Ingvarsen, national programchef i Red Barnet, da hun åbnede konferencen.
Bente Ingvarsen understregede, at de frivillige organisationer med glæde gør en indsats mod den stigende fattigdom, men at de ikke kan løse problemet alene.
- Desværre har vi en velfærdsminister, som ikke rigtig synes, at det med fattigdom er hendes problem. Det hører under beskæftigelsesministeren i stedet, påpegede Bente Ingvarsen, og konkluderede, at der mangler et samlet fokus på alle de danskere, der lever i fattigdom og social eksklusion.
Karen Jespersen havde i stedet sendt Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, de få hundrede meter fra Christiansborg til Borups Højskole. Han afviste organisationernes kritik.
- Hvis man er i en situation, hvor man har sociale problemer, skal man være glad for, at man bor i Danmark, hvor vi trods alt har så mange muligheder for hjælp, sagde han.

Klasseskellet vokser
Hans begejstring deltes ikke af konferencens deltagere.
- I Danmark har vi, på trods af at vi aldrig har været et rigere samfund, skabt en underklasse af fattige, sagde Hanne Møller (S).
Hun er formand for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, som er en af de udkantskommuner, som er hårdest præget af fattigdommen.
Her bliver hver sjette unge under 30 forsørget af det offentlige, og næsten hver tiende indbygger står i Ribers kartotek over dårlige betalere.
- Fra mit arbejde med de fattigdomsramte i hverdagen ved jeg, at problemerne kræver en helt anden indsats, end der er mulighed for i dag. I dag har vi en refussionstankegang, hvor kommunen bliver straffet, hvis den bruger for mange penge. Hvis problemerne skal løses, kræver det en anderledes og mere humanistisk lovgivning, sagde Hanne Møller.
Her svarede Erling Bonnesen, at der slet ikke mangler penge i kommunerne til det sociale arbejde.
- Mange gange viser det sig, når man får kigget budgetterne igennem, at det godt kan lade sig gøre at få det til at hænge sammen alligevel, forklarede venstre-ordføreren.
Men kommunerne kan ikke løse fattigdommens grundlæggende årsager, påpegede Mikkel Warming (Ø), socialborgmester i København.
Der skal større samfundsforandringer til, sagde han, og fortalte om de 34.000 københavnere, som lever i langvarig fattigdom.
- Det er netop den langvarige fattigdom, der er farlig og fastholder folk i fattigdommen. Når man bruger hele energien på at sikre, at der er penge til mad sidst på måneden, forsvinder overskuddet til at hjælpe sit barn med lektierne. Så er det, at klassesamfundet reproducerer sig selv, konkluderede Mikkel Warming.
Både han og resten af konferencens debattører talte dunder mod de nedsatte kontanthjælpsydelser som starthjælp og 450-timers regel.
- Grundlaget for overførselsindkomsterne har rykket sig fra at handle om forsørgelse til at handle om at skabe incitament til at arbejde. Det politiske flertal i Folketinget fokuserer ikke på, om det er muligt at leve på en anstændig måde af de nedsatte ydelser. De sociale konsekvenser bliver stort set ikke taget med, når de nedsatte ydelser evalueres, sagde Preben Brandt.

Protest fra brugergruppe
Deres bekymring fik dog ikke Erling Bonnesen til at genoverveje kursen.
- Det skal kunne betale sig at arbejde. Det må ikke være sådan, at man kan få mere ud af ikke at arbejde. Bekæmpelse af fattigdom handler om at give folk nogle muligheder for at komme ud af deres situation, så de kan få løst deres egne sociale problemer, fastholdt Erling Bonnesen.
Mange af konferencens deltagere mente, at fattigdommens problemer kun kan løses med en ny regering.
Erling Bonnesens indlæg vakte især protester blandt en gruppe af brugere fra Frelsens Hærs projekt for enlige, fattige mødre i Århus.
- Jeg er ikke politisk, og der er mange ting jeg ikke har forstand på. Men jeg kan sgu da se med mine egne øjne, at det er for dårligt, at der er mennesker i det her samfund, som ikke har råd til at gå til tandlæge eller sende deres børn i biografen, mens de mest velbeslåede opfører sig som pattebørn, fordi de vil have topskatten sænket, sagde Birthe Hansen fra projektet.
Hendes bidrag høstede højlydte bifald fra salen.