Effekten af regeringens skattereform er for ringe og kommer for sent. Offentlige investeringer kaster fem gange flere job af sig, lyder det fra AE-rådet

Regeringens skattereform bidrager til beskæftigelsen med 5500 personer i 2009.
Det viser beregninger foretaget af AE-rådet.
- Det er slående, at regeringens indsats ikke giver større effekt end at øge beskæftigelsen med et antal, der nøjagtigt modsvarer det antal lønmodtagere, der for tiden mister arbejdet hver måned, siger chefanalytiker, Martin Madsen, til Arbejderen.
Selvom pakken i 2010 skulle give 7000 ekstra job, så mener AE-analytikeren, at den beskæftigelsesmæssige effekt er for ringe.
Skattereformen indeholder skattelettelser i 2010, 2011 og 2012 på tilsammen 30,4 milliarder kroner.
- Problemet er, at skattelettelser tager tid om at virke. Vi så hellere, at regeringen brugte pengene på offentlige investeringer. Det er en økonomisk kendsgerning, at investeringer er bedre til at øge beskæftigelsen på kort sigt. Regeringens indsats virker ganske enkelt for sent, og der kommer for lidt ud af det, mener Martin Madsen.
Ifølge Martin Madsen beregninger ville de 14 milliarder kroner, der er er sat af til skattelettelser i 2010, have givet arbejde til 14.000 personer, hvis de i stedet blev sat af til offentlige investeringer.
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, er helt enig i AE-rådets betragtninger om, at skattelettelser i en krisetid ikke er det rigtige instrument til at sætte gang i beskæftigelsen.
- Problemet er, at der ingen garantier er for, at skattelettelserne omsættes i forbrug, der giver ekstra arbejdspladser. Derimod er jeg temmelig overbevist om, at en arbejdsløs, der får arbejde og løn i stedet for dagpenge, helt sikkert vil øge sit forbrug noget, siger han til Arbejderen.
Gunde Odgaard synes regeringens politik er yderst problematisk ikke alene i forhold til beskæftigelsen.
- Det er samtidig et problem, at værdien af de skattekroner, du og jeg eksempelvis har puttet i en offentlig skole, falder, fordi det er politisk besluttet, at der ikke skal sættes penge af til den allermest nødtørftige vedligeholdelse.
I BAT-kartellet regner man med, at for hver gang, der investeres en million kroner i offentligt byggeri, kaster det to job af sig.