Der er brug for ekstra milliarder til det danske militær, fastslår Forsvarskommissionen. Især krigen i Afghanistan koster dyrt

Alt tyder på bred enighed på Christiansborg, når forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig går i gang inden længe, og politikerne skal beslutte, hvor mange milliarder dansk militær skal have indsat på kontoen de næste 15 år. Alle partier på nær Enhedslisten bakker op om Forsvarskommissionens rapport om militærets fremtid frem til år 2025.
- Det er den bredeste tilslutning til dansk forsvarspolitik de sidste 150 år, fastslog en stolt forsvarsminister, Søren Gade, da han i går fik overrakt Forsvarskommissionens rapport: 'Dansk forsvar - Globalt engagement'.
Enhedslisten har fået en særudtalelse med i rapporten, som tager afstand fra konklusionerne. Alle andre partier - lige fra SF til Dansk Folkeparti - nikker ja.
- I stedet for at indrette forsvaret til nye krige sammen med USA og NATO, ønsker Enhedslisten, at forsvars- og sikkerhedspolitikken drejes i retning af forhandlinger, politiske løsninger, demokrati og udvikling. Og i stedet for at satse på militære koalitioner af lande med USA i spidsen, skal FN have en stærkere rolle, siger Frank Aaen fra Enhedslisten.
Rapporten er én lang ønskeliste fra hæren. Krigen i Afghanistan koster dyrt. Det nuværende materielbudget er alt for lille. De næste 15 år skal der afsættes 600-700 millioner kroner mere per år.
Det er vigtigt, at militæret '!ikke oplever en gentagelse af det, der skete i denne forligsperiode, hvor forsvarets kasse blev tømt i forbindelse med internationale operationer', fastslår Kommissionen.
Det er ingen tilfældighed, at Kommissionen kræver flere penge til at føre krig i udlandet: '!der forventes frem mod 2025 mindst samme behov for danske bidrag til internationale operationer'.
I alt skal Danmark kunne sende 2000 soldater i kamp over hele kloden. Herudover skal der opbygges nye lagre for 1,4 milliarder kroner. Endelig skal der afsættes én milliard kroner til uddannelse af soldater, der skal i krig i eksempelvis Afghanistan.
Den helt store skatteudskrivning til militæret bliver indkøb af de nye kampfly.
Forsvarsministeren stiller ikke spørgsmålstegn ved, om politikerne skal forpligte sig til at bruge så mange penge på militæret frem til år 2025.
- Det kan ikke nytte, at vi siger ja til at deltage i internationale operationer, hvis vi ikke også er klar til at betale prisen, gør ministeren det klart.
Det er endnu uklart, hvor de ekstra milliarder skal komme fra.
- Der kan ikke findes besparelser i forsvaret, fastslår Forsvarskommissionens formand, den tidligere socialdemokratiske forsvarsminister Hans Hækkerup.