Juridiske eksperter advarer mod nyt lovforslag, der giver politiet langt større muligheder for at aflytte mistænktes telefoner

Ikke bare terrormistænkte, men også borgere mistænkt for almindelig kriminalitet skal fremover kunne aflyttes uden en dommerkendelse.
Dette lovforslag, som netop er blevet fremsat af justitsministeren, bliver mødt af bred kritik - lige fra den borgerlige tænketank Cepos til Advokatrådet, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Samtidig er politiets aflytning ikke begrænset til ét bestemt telefonnummer. Politiet kan aflytte selve personen. Det åbner op for en ladeport af aflytninger af samtlige telefoner, som en mistænkt kan tænkes at ville bruge: 'En mistænkt kan benytte sig af mange kommunikationsmidler, herunder også telefoner, der tilhører arbejdsgivere, familiemedlemmer med videre. Aflytningen kan således komme til at berøre en bred kreds af personer!', advarer Advokatrådet.
Samtidig slækkes domstolskontrollen. I dag skal politiet indhente en dommerkendelse forud eller 24 timer efter indgrebet. Fremover bliver de aflyttede borgere først underrettet om aflytningen, når den er afsluttet - det kan være op til fire uger, konstaterer Advokatrådet og bemærker:
'Indholdsmæssigt ændres retsbeskyttelsen fra at være en forudgående domstolskontrol til en efterfølgende registrering. Dette er en klar forringelse af retssikkerheden.'
De vidtgående regler for aflytning og den slækkede domstolskontrol blev oprindeligt indført i forbindelse med terrorlovgivningen. Men nu udvides aflytningen til også at gælde kriminalitet som vold, trusler, ildspåsættelse, narkotikakriminalitet, våbenkriminalitet og røveri.
Det får Cepos til at kalde forslaget for en 'retssikkerhedsmæssig betænkelig udvidelse af ekstraordinære antiterror beføjelser.'
Men kritikken preller af på justitsminister Brian Mikkelsen:
- Vi står i en ekstraordinær situation, hvor der er brug for et ekstraordinært tiltag. Derfor udvider vi muligheden for aflytning af personer. Det her forslag kommer på det rigtige tidspunkt med det formål at stoppe og bremse kriminalitet og sørge for, at borgerne får noget mere frihed og mere tryghed i hverdagen, fastslog ministeren, da han fremlagde forslaget.
Hvis loven bliver vedtaget, træder den i kraft den 1. juli i år.