Uligheden vokser med større og større fart. Siden 2001 har de rigeste danskere fået 60.000 kroner mere om året til forbrug, mens de fattigste må nøjes med 2200

Der er grund til glæde på direktionsgangene og i butikker med luksusvarer.
Mens den borgerlige regering har siddet ved magten, er uligheden accelereret med stadig større hast, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Jeg kan da sagtens mærke på bundlinjen, at danskerne har fået mere overskud til at prioritere sig selv. Især gennem de sidste fire til fem år har vi fået mange nye kunder. Det er selvfølgelig dem med karrierejobbene, der har penge til sig selv, vi ser flest af, fortæller Jonna Kadriev til Arbejderen.
Hun er spa-chef i Avalon Spa i det indre København, hvor besøgende kan boltre sig på 1000 kvadratmeter luksus med boblebad, frisk frugt og skønhedsbehandlinger for omkring 1000 kroner i timen.
Det er ikke kun i spa-badet, at kunderne har fået flere penge mellem hænderne. Siden 2001 har landets ti procent rigeste fået 60.000 kroner mere til forbrug om året, mens de ti procent fattigste danskere i samme periode kun har fået 2200 kroner mere om året.
AE-rådets analyse viser, at regeringen gang på gang har slået sin egen ulighedsrekord. Rådets cheføkonom, Jonas Schytz Juul, forventer, at det vil ske igen, når skatteaftalen med Dansk Folkeparti træder i kraft til januar.
- Uligheden steg støt fra 2001 til 2005. Men fra 2005-06 steg den lige så meget som de fem foregående år tilsammen. Og skattereformen alene vil give en ligeså stor stigning i uligheden som rekordåret 2006 gav, forklarer han.
I 2002, 2003 og 2006 oplevede de fattigste danskere ligefrem et reelt fald i deres indkomster. Selvom de andre års generelle fremgang ophæver faldet, betyder det stadig, at de rigeste danskere i gennemsnit har omkring fem gange så store indkomster efter skat som de fattigste.
Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, er ikke ked af regeringens rekorder i ulighed. Det vigtigste er, at alle har fået mere til forbrug, mener hun.
- Næste analyse vil formentlig vise, at ligheden er blevet større på grund af finanskrisen. Men det er ikke i sig selv positivt, for det betyder, at vi alle sammen har fået mindre, siger Ellen Trane Nørby til Arbejderen.