25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

60.000 kroner for en uddannelse

60.000 kroner for en uddannelse

Lørdag, 04. april, 2009, 00:00:00

Flere danske og udenlandske studerende er blevet opkrævet ulovlig brugerbetaling. Helge Sander vil erstatte beløbet. Men ikke alle studerende er lige heldige

I Danmark er det gratis at tage en uddannelse - når man ser bort fra udgifter til bøger, transport, bærbare computere og anden nødvendig hjælp.
Alligevel er flere danske studerende, som er indskrevet på EU`s eliteuddannelse, blevet opkrævet brugerbetaling. Samtidig har en række udenlandske studerende betalt for at gå på et dansk universitet. Det er i strid med universitetslovgivningen om, at undervisning skal være gratis.
Efter langvarig kritik fra oppositionspartierne, studerende og forskningsverden har videnskabsminister Helge Sander lovet at betale de penge tilbage, som studerende af egen lomme har betalt for at gå på eliteuddannelsen Erasmus-Mundus. Dog skal visse kriterier være opfyldt, før der kan blive tale om erstatning.

Hovsaløsning
Det får Danske Studerendes Fællesråd (DSF) til, at kalde løftet for en hovsaløsning. De kræver, at alle studerende får deres ulovligt opkrævede penge tilbage samtidig med, at der indføres en lov, som klart og tydeligt umuliggør egenbetaling.
- Der er tale om noget juridisk fiksfaks. Og når ministeren udmelder, at de studerende godt kan få deres pengene tilbage, så er det meget, meget mystisk, at det ikke gælder for alle, siger Niels Wiese, næstformand og uddannelsesordfører i DSF.
Et kriterium, som skal være opfyldt, for at man kan få sine mange penge igen, er, at bachelorgraden - de første tre år af ens uddannelse - er taget på et dansk universitet.
På den måde undergår man blandt andet, at erstatte de flere hundrede tusinde kroner udenlandske studerende har måtte slippe for at uddanne sig på dansk jord. Samtidig er der danske studerende, som har taget deres bachelorgrad på en anden uddannelsesinstitution end et universitet, der ikke kan få pengene tilbagebetalt.

En principiel sag
Den aktuelle brugerbetalingssag drejer sig om over 200 danske og udenlandske studerende. Niels Wiese understreger, at DSF fortsætter med at presse på, så alle Erasmus-Mundus studerende kan få deres penge tilbage. Han kalder sagen principiel og meget vigtig.
- Trods mange forskellige løsningsforslag afviser ministeren at indskrive nogle positive formuleringer i lovgivningen, som helt entydigt gør brugerbetaling umulig.
DSF er ikke ene om at frygte, at lovgivningen igen vil kunne åbne op for egenbetaling. To af oppositionens forskningspolitiske ordførere - Kirsten Brosbøl (S) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) - har flere gange slået fast, at de ønsker en lovgivning, der ikke er til tage fejl af.
- Uddannelse skal være offentligt finansieret og gratis for alle, som opfylder optagelseskriterierne på et dansk universitet. Det må ikke være forældres indkomst, oprindelsesland med videre, som er afgørende, slutter Niels Wiese.


Erasmus-Mundus
Erasmus-Mundus programmet er en international eliteuddannelse, der giver særligt dygtige universitetsstuderende mulighed for, at tage deres kandidatgrad på tværs af landegrænser.
I 2004 lanceres programmet af EU-kommissionen.
Programmet er et led i at harmonisere det europæiske uddannelsessystem og således en del af de såkaldte Bologna-processer.
Universiteterne i Danmark administrerer selv uddannelserne og har opkrævet deltagerbetaling på op til 60.000 kroner - i strid med dansk lovgivning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. apr. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:31

Indland