Erasmus-Mundus kan blive en bombe under det danske universitets gratisprincip. EU-Kommission presser på for at få egenbetaling, siger phd-studerende

Siden uddannelsesprogrammet Erasmus-Mundus i 2004 blev lanceret af EU-Kommissionen, er programmet blevet kritiseret af studenterbevægelsen, ansatte, forskere og politikere.
Et gennemgående kritikpunkt har været, at man frygter, at elite-programmet kan bane vej for brugerbetaling i det danske uddannelsessystem. Embedsmænd og universitetsrektorer har imidlertid bakket op om det internationale uddannelsesprogram.
Phd-studerende ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Ole Henckel, har brugt Erasmus-Mundus som case-studium i en analyse af sammenspillet mellem dansk og europæisk uddannelsespolitik. Han konkluderer, at både EU-Kommissionen og flere uddannelsesinsitutioner lægger pres på de enkelte lande for at få lov til at opkræve brugerbetaling på eliteuddannelserne.
- Kommissionen har udformet et program, der åbner op for deltagerbetaling. Når universiteter samarbejder på tværs, er det klart, at lande, der normalt ikke har brugerbetaling, vil blive motiveret hertil, og på den måde kan man tale om et pres, siger Ole Henckel.

Global handelsvare
Elite-programmet er en del af EU`s Bologna-processer. Processernes erklærede formål er at harmonisere det europæiske uddannelsessystem og derigennem sikre studentermobilitet over grænserne samt arbejdsmarkedesrelevant uddannelse.
Studerende i mange europæiske lande har flere gange protesteret imod Bolognaaftalen. De mener, at planerne åbner op for øget deltagerbetaling, privatisering og markedsgørelse.
Ole Henckel påpeger, at der med harmoniseringen naturligt vil følge en stigende konkurrence på uddannelsesområdet, som handler om at tiltrække flest mulige uddannelsessøgende, særligt fra lande som ikke er med i Bologna-processerne.
Studerende fra disse lande omfattes ikke af EU`s hidtidige Erasmus-program, hvis regler fastslår, at deltagerne skal afstår fra at opkræve brugerbetaling. Det er i det lys Eramus-Mundus programmet skal ses. Heri er gratisprincippet nemlig ikke fastholdt. Samtidig henvender programmet sig især til studerende uden for Europa.
- Man kan altså godt sige, at Bologna på den måde fremmer markedsgørelse og tankerne om at gøre uddannelse til en global handelsvare, siger Ole Henckel.
Han mener, at denne politik ligger helt i forlængelse af både den danske regerings samt EU-kommissionens bestræbelser.

Uddannelse i krise
Ligesom mange andre undrer det Ole Henckel, at sagen om den ulovligt opkrævede brugerbetaling for Erasmus-Mundus, ikke får videnskabsminister Helge Sander til at melde klart ud. Han påpeger det underlige i, at ministeren på den ene side forsvarer gratisprincippet, men samtidig ikke ønsker at lave en entydig lovgivning.
- Det kan måske vidne om, at man har nogle forslag liggende i skuffen. Skattekommissionens udspil om, at beskære SU`en fra seks til fire år, kan tolkes som et led i retning af en betalingsuddannelse, selvom det i første omgang er fejet af bordet. En professionsbachelor tager fire år at gennemføre, mens en kandidatuddannelse, som Erasmus-Mundus, tager to, siger Ole Henckel.
- I forslaget kan derfor ligge en hensigtserklæring om, en villighed til at finansiere bachelordelen med offentlige midler. Kandidatuddannelsen derimod har man overvejet at gøre SU fri. I mange europæiske lande betaler de studerende allerede for kandidatdelen. Det er derfor ikke utænkeligt, at det i fremtiden vil komme på tale at gøre den danske kandidatuddannelse til en betalingsuddannelse.
Over en årrække er de offentlige penge til det danske uddannelsessystem blevet markant færre. Der bruges i dag flere penge på de videregående uddannelse end for ti år siden, men samtidig er antallet af studerende forøget. Det betyder langt færre penge pr. studerende.
Ole Henckel mener, at der er store problemer med den offentlige finansiering af de danske universiteter og konstaterer, at det går ud over kvaliteten af undervisningen. Der er bare ikke ret mange, der vil snakke om det.