25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Krisen kræver ny strategi

Krisen kræver ny strategi

Tirsdag, 07. april, 2009, 00:00:00

Kommunistisk Parti kommer med en række bud på, hvad en faglig enhedsplatform skal indeholde. Partiet holder faglig konference i juni

Der er behov for at få formuleret en faglig enhedsplatform, som kan vise en anden vej end VK-regeringens arbejderfjendske politik. Det fastslår Kommunistisk Partis faglige udvalg. I nedenstående udtalelse kommer udvalget med en række bud på, hvad en sådan platform skal tage fat omkring.
- Det er vigtigt, at vi får diskuteret en ny faglig strategi i den nye situation, vi står i nu på grund af kapitalismens dybe krise, siger Joan Ågot Pedersen fra Kommunistisk Partis faglige udvalg til Arbejderen.
- En ny strategi skal være med til at vende den nuværende defensive situation i arbejderbevægelsen. Vi skal diskutere, hvilke politiske krav der kan samle alliancer på tværs og skabe en folkelig bevægelse i kampen for vores levevilkår. Det skal være krav ikke kun til den nuværende regering men også til den kommende, som skal holdes fast på en anden politik, understreger Joan Ågot Pedersen.
Hun forestiller sig en bred bevægelse, i lighed med den vi har sat i kampen for velfærden, og understreger betydningen af, at de mange nye arbejdsløse bliver inddraget i kampen.
- Ellers bliver de overladt til de reaktionære kræfter, som spiller på racisme og fremmedhad i den nuværende situation.
Kommunistisk Parti ser den planlagte faglige aktionsdag den 15.maj som en vigtig manifestation i den nuværende situation, der skal arbejdes på at gøre den så bred som overhovedet muligt.
Partiets faglige udvalg arrangerer den 13. juni en faglig konference i Kolding for partiets medlemmer samt venner og sympatisører. Her videreføres diskussionen om en ny faglig strategi og den kommende overenskomstkamp.

Læs udtalensen

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. apr. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:31

Indland