60 procent af landets borgmestre kan ikke overskue de økonomiske konsekvenser, når de til august overtager beskæftigelsesindsatsen

Seks ud af ti borgmestre har ikke overblik over de økonomiske konsekvenser, når kommunerne til august overtager jobcentrene.
Det viser en rundspørge, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har lavet for forbundene 3F og Dansk Metal. 71 af 98 borgmestre har deltaget. 60 procent af dem svarer, at de ikke har 'overblik over de økonomiske konsekvenser, ændringen vil give lokalt'.
Borgmestrenes store usikkerhed omkring økonomien er yderst bekymrende, mener Torben Poulsen, hovedkasserer og politisk ansvarlig for arbejdsmarkedsindsatsen i Dansk Metal.
- Det er ikke rimeligt, at kommunerne skal kastes ud i den ekstra store opgave, det er at drive jobcentre og så samtidig være så usikre på det økonomiske fundament. Det er simpelthen ikke fremmende for at kunne hjælpe de ledige og virksomhederne bedst muligt, siger Torben Poulsen.
LO har regnet på, hvad det vil koste kommunerne, hvis de allerede nu overtager ansvaret og udgifterne. Forudsætningen for beregningen er, at den nuværende arbejdsløshed stiger frem til 2010 på samme måde som ved den seneste krise i 2003 og 2004, og at arbejdsløsheden inklusive ledige i aktivering runder 160.000 personer.
Horsens står til at tabe 56 millioner kroner, fordi arbejdsløsheden forventes at stige mere end landsgennemsnittet. Udgifterne til de arbejdsløse vil stige til 174 millioner kroner, mens Horsens efter de nye regler vil få 118 millioner kroner i årligt tilskud.
Ni andre af de hårdest ramte kommuner - Vejen, Herning, Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Hedensted, Silkeborg, Vejle og Randers - vil ud fra de samme forudsætninger miste mellem 24 og 49 millioner kroner om året.