Forslaget om at afskaffe den kriminelle lavalder er udtryk for et menneskesyn, der skyder al skyld på børn, i stedet for at behandle kriminelle børn, mener Børns Vilkår

Den nye statsminister Lars Løkkes Rasmussens (V) signal om, at han vil afskaffe den kriminelle lavalder har skabt stor tilfredshed hos Dansk Folkeparti, mens det andet regeringsparti, Konservative, er mere forbeholdne.
Til gengæld står organisationer, som beskæftiger sig med unge og kriminalitet, i kø for at undsige sig forslaget.
- At afskaffe den nedre grænse for, hvornår man kan straffes, er det samme som at give op og erkende, at man ikke kan løse problemerne. Det er en velfærdspolitisk falliterklæring, vi godt ved ikke løser noget, siger Peter Albæk, Formand for Børns Vilkår til Arbejderen.
- Værdipolitisk set er det et skræmmende forslag. Det er udtryk for et menneskesyn, der skyder al skyld på børn, i stedet for at behandle kriminelle børn som nogle, der har brug for hjælp, siger Peter Albæk.
Det Kriminalpræventive Råd påpeger, at der er intet statistisk belæg for at hævde, at unge under 15 år begår kriminalitet, fordi de ikke bliver retsforfulgt.
- Og det er simpelthen en myte, at en lavere lavalder i sig selv vil medføre mindre kriminalitet, siger rådets formand, Eva Smith til Ritzau.
Den ungdomskommission, som regeringen selv har nedsat, understreger også, at der ikke er noget, der tyder på, at lavalderen har noget med de unges kriminalitetsvaner at gøre, og nye tal fra Københavns Politi viser det samme.
Ifølge politiets statistik stiger omfanget af den kriminalitet, de unge begår, jævnt, fra de er 12 til de bliver 18 år. Der er med andre ord ingen markante udsving omkring den kriminelle lavalder på 15 år.