De 13 første sager om kviksølvpåvirkninger på Grindstedværket er afgjort. De er alle endt med afslag. Der mangler stadig 122 sager

13 tidligere ansatte på Grindstedværket har alle fået afslag på deres ansøgning om at få deres mén efter arbejdet under påvirkning af kviksølv anerkendt som arbejdsskader.
- Vi havde håbet på noget bedre. Arbejdsskadestyrelsen har desværre vurderet, at der ikke er sammenhæng mellem sygdomme og kviksølvpåvirkning, siger Jena Juul Holm fra 3F`s juridiske sekretariat til Arbejderen.
Det foreløbige antal erstatningssager, som Arbejdsskadestyrelsen skal tage stilling til, er på 135. Hovedparten er 3F medlemmer, 22 er fra Dansk Metal, mens de resterende sager fordeler sig på andre forbund.
Sagerne er rejst af tidligere ansatte på det Danisco-ejede Grindstedværket efter at Fagbladet 3F i maj 2008 afslørede, at arbejderne i 15 år blev udsat for kviksølv, der forgiftede deres krop.
Jena Juul Holm fortæller, at ét af afslagene er givet til et kviksølvoffer, der dokumenteret har været udsat for kviksølvdoser otte gange over datidens tilladte grænseværdier, og som i dag er syg.
- Arbejdsskadestyrelsen anerkender, at tidligere ansatte har været udsat for høje doser kviksølv og er syge. Alligevel får de afslag på erstatning, fordi Styrelsen ikke mener, der er bevis nok på, at deres sygdomme skyldes kviksølv, siger en skuffet Jena Juul Holm.

Sammenhæng skal dokumenteres
Direktør i Arbejdsskadestyrelsen, Anne Lind Madsen, kan godt sætte sig ind i, at det kan være svært for syge, tidligere ansatte på B2-afdelingen på Grindstedværket at forstå et afslag, hvis de har været udsat for kviksølv for eksempel otte gange grænseværdien.
- Men det helt afgørende er, om der er en dokumenteret sammenhæng mellem de tidligere ansattes sygdom og udsættelsen for kviksølv, siger Anne Lind Madsen til Nyhedsbrevet 3F.
Hun afviser, at sagerne bedømmes hårdt, og påpeger, at et afslag ikke betyder, at styrelsen afviser, at folk er syge.
Onsdag konkluderede forskere ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, at der ikke er sammenhæng mellem arbejde med kviksølv og sygdom hos klinikassistenter.
Men resultatet kan ifølge forskningsleder Knud Juel ikke overføres til erstatningssagerne fra Grindstedværket.
- Klinikassistenterne har ikke været udsat for nær de samme mængder af kviksølv som de ansatte på Grindstedværket. Forgiftning er et spørgsmål om mængder, og jeg mener, at de to sager overhovedet ikke kan sammenlignes, siger Knud Juel til Jydske Vestkysten.

Fik fornyet håb
Kviksølvofrene fik fornyet håb om en retfærdig sagsbehandling og mulig erstatning, da Beskæftigelsesministeriet sidste efterår i en redegørelse kom med sønderlemmende kritik af både Grindstedværket og Arbejdstilsynet.
Kritikken gik på, at de havde svigtet deres ansvar, da mange af de ansatte i en årrække blev udsat for kviksølv over datidens grænseværdier.
Daværende Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afsatte 25 millioner kroner til erstatninger og pointerede, at de ansatte var blevet behandlet uanstændigt af Grindstedværket.
Sundhedsfaren blev fortiet, selv om ledelsen, fabrikslægen og de ansvarlige myndigheder kendte til kviksølvs skadevirkninger. Ofrene har levet i stilhed med ødelagt helbred i 30-40 år uden at få erstatning.
3F overvejer nu, om nogle af de afgjorte sagerne skal indbringes for ankestyrelsen.

De 13 sager
Fire af afslagene er givet til afdøde personer, hvis pårørende har anmeldt skaderne.
Fire har ikke arbejdet på B2 kviksølvafdelingen.
Én kan ikke huske, om vedkommende var ansat på B2.
Én har arbejdet med kviksølv, men ikke på B2.
Endelig har tre arbejdet på B2-afdelingen og været udsat for kviksølv i en grad, der ligger otte gange over den daværende grænseværdi.
Kilde: 3F