Fattigdommen vokser og samler sig i storbyerne og yderkantsområderne. Uligheden vokser mellem kommunerne i Danmark

En voksende kløft af ulighed har pløjet sig tværs gennem Danmarkskortet de seneste år. På den ene side er fattigdommen i yderkantsområderne og i storbyerne, på den anden side de rige kommuner langs kysten omkring København.
Det konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I en ny analyse dokumenterer rådet, hvordan den stigende relative fattigdom i Danmark især samler sig i de store byer og yderkantskommunerne i Nordvestjylland og på de syddanske øer.
- De store forskelle mellem kommunernes andel af fattige kan føre til et mere polariseret og opdelt Danmark, hvor yderkantsområderne ikke oplever den samme fremgang og velstand som resten af landet, siger AE-rådets Sigrid Dahl til Arbejderen.
Især blandt danskere, der lever i flere års konstant, relativ fattigdom, er de geografiske forskelle store. På top 10-listen over kommuner med flest danskere i relativ fattigdom dominerer udkantskommunerne med syv af de tvivlsomme rekorder.
Således sidder mellem 15 og 16 ud af tusind beboere i Tønder og på Langeland fanget i fattigdommen i flere år i træk.
Omvendt konkurrerer de nordsjællandske kommuner som Allerød og Egedal med Dragør om at huse det laveste antal fattige. Her lever kun mellem to og fire ud af hver tusind i længerevarende relativ fattigdom.
Undersøgelsen har fået SF`s kommunalordfører, Flemming Bonne, til at rejse sagen i Folketinget, for at høre hvad regeringen vil gøre ved fattigdommen i udkantskommunerne.
- Vi står med en dårlig cocktail af afvikling i yderkantsområderne og en finanskrise, der har ført til store fyringsrunder i yderkantskommunerne, så regeringen må da få en dårlig smag i munden, hvis der ikke snart sker noget, siger Flemming Bonne.