Højere afgifter på slik og cigaretter vil kunne rette op på noget af den skæve danske sundhed. Men på grund af grænsehandlen, siger regeringen nej

Tobaks- og slikindustrien skal fortsat kunne tjene penge på dansk jord.
Sådan lød sundhedsministerens begrundelse, da han i går skød Forebyggelseskommissionens forslag om højere afgifter på slik, cigaretter og sodavand i sænk.
- Med skattepakken er vi gået så langt, vi kan, med højere afgifter på fedt, sukker og tobak under hensyn til grænsehandlen. Hæver vi afgifterne for meget, vil folk bare spænde traileren bag bilen og køre til Tyskland efter de usunde varer. Og det giver hverken mening i forhold til folkesundhed eller økonomi, forklarer Jakob Axel Nielsen (K).
Forebyggelseskommissionen vil blandt andet modarbejde den sociale ulighed i sundhed ved at fordoble afgifterne på tobak, sukkervarer og sodavand og udvide antallet af fødevarer, der er omfattet af afgifter på mættet fedt.
Samtidig vil kommissionen hæve grænsen for, hvornår unge må købe alkohol, fra 16 til 18 år.
Sammen med en række tiltag som blandt andet oplysningskampagner og færre reklamer skal det være med til at hæve danskernes gennemsnitslevealder, som i løbet af de seneste år er sakket agterud i forhold til de andre vestlige lande.
Men netop de højere afgifter og begrænsningerne i kundefladen vinder ikke gehør hos regeringen. Det undrer sundhedsøkonom og direktør ved Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard.
- Vi ved, at netop højere afgifter på for eksempel cigaretter flytter rigtig meget, hvis det suppleres med socialpolitiske tilbud til forbedring af levevilkårene, siger han til Arbejderen.
Selvom sundhedsministeren afviser kommissionens forslag om højere afgifter, siger han, at regeringen er meget positiv overfor deres andre anbefalinger.
Men oplysning alene vil ikke rette op på den skæve sundhed, påpeger Jes Søgaard. Han mener, at den individualiserede forebyggelsespolitik herhjemme er noget af grunden til, at eksempelvis svenskerne lever to et halvt år længere i gennemsnit end danskerne.
- I Danmark kan man sige, at vi har privatiseret forebyggelsen på den måde, at utrolig meget er lagt op til borgernes eget ansvar og valg, hvor man i Sverige ser mere på de livsvilkår, borgerne har, når de skal træffe deres valg, forklarer Jes Søgaard.
Jakob Axel Nielsen og et udvalg af ministre går nu i gang med at plukke i Forebyggelseskommissionens anbefalinger. Det skal munde ud i en national forebyggelsesplan, som forventes at ligge klar efter sommerferien.